Uddannelse og kompetencer
Omvej til erhvervsuddannelser risikerer at ramme unge i landkommunerne særligt hårdt
12. november 2024
Debatindlæg
For mange unge er gymnasiet et automatvalg, men en betydelig gruppe vælger aktivt erhvervsuddannelserne – særligt i landkommunerne. Det er vigtigt at huske dem i den kommende ungdomsuddannelsesreform.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Selvom gymnasiet for mange unge er blevet det automatiske valg, så er det stadig omtrent hver femte, der søger direkte ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Disse unge har afklaret deres uddannelsesvalg i skolen og ønsker en uddannelse tæt på arbejdsmarkedet med gode, meningsfulde jobmuligheder. Og det er elever, der generelt er målrettede, motiverede og har et lavt frafald.
De unge skal derfor fortsat kunne vælge en direkte vej til erhvervsuddannelserne, når EPX indføres som den nye hovedindgang til både erhvervs- og professionsuddannelserne. Alternativet er nemlig, at de elever, der allerede er afklaret om deres uddannelsesvalg, risikerer at miste motivationen, inden de overhovedet får lov at komme i gang.
Undgå at skabe nye barrierer for unge i erhvervsuddannelser
EPX er ifølge børne- og undervisningsministeren tænkt som hovedvejen for op mod 40 pct. af en årgang. Unge vil frit kunne vælge EPX, hvis de har bestået folkeskolens afgangseksamen. Men som noget nyt vil de unge skulle til en optagelsessamtale først, hvis de ønsker at starte på en erhvervsuddannelse.
Selvom det kan se ud som en mindre barriere, så er det bestemt ikke noget, der gavner mod og motivationen, at du endnu en gang skal argumentere for dit valg af en erhvervsuddannelse overfor dine omgivelser. De unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, får dermed dårligere og mere ufleksible muligheder end i dag.
Det er en uheldig prioritering i en tid, hvor vi har brug for flere på erhvervsuddannelserne – og geografisk vil det især ramme unge fra landkommuner. Omkring 26 procent af afgangseleverne i landkommunerne søger nemlig direkte ind på en erhvervsuddannelse, mens det i hovedstadskommunerne kun gælder 13 procent.
Lad mig slå fast: EPX kan være et godt alternativ til det almene gymnasium eller efterskolen, og mange af overvejelserne bag uddannelsen er positive. Men med den store søgning til erhvervsuddannelser i landkommunerne og med tillid til gruppen af afklarede unges frie valg, bør vi undgå at begrænse eller at opstille nye barrierer for de unges uddannelsesvalg. Det er ikke fair overfor de unge – hverken i byerne eller landdistrikterne.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 12. november 2024.