Hvis sygefraværet blandt de offentlige medarbejdere blev reduceret til samme niveau som tilsvarende medarbejdere i den private sektor, ville det frigive 11.700 fuldtidsansatte – heraf 8.800 i kommunerne.

Højesteret har i dag ændret den mangeårige myndighedspraksis for den nedre grænse for erhvervsevnetab i arbejdsskadesager. Det kan få store økonomiske og administrative konsekvenser. Derfor er der nu behov for hurtig politisk handling, så virksomhederne ikke ender med regningen for en praksisændring, de hverken har skabt eller kunnet forudse.

De seneste års stærke konjunkturer har trukket tusindvis af borgere væk fra kontanthjælp. Men en betydelig del forlader ikke systemet til job – de forlader det til førtidspension. Særligt blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er overgangen til permanent forsørgelse steget markant, og det gælder især unge.

Danske lønmodtagere har genvundet købekraften efter inflationskrisen og haft en markant stærkere reallønsfremgang end i sammenlignelige europæiske lande. Lavere inflation og stigende lønninger har siden 2015 sendt Danmark i front.

Danske lønmodtagere har haft en stærkere fremgang i købekraften end mange af vores europæiske naboer. Det giver et solidt udgangspunkt, selv hvis nye energiprisstigninger presser økonomien.

Danmark har stadig et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Hvis vi vil ændre det, skal flere unge vælge bredere – og det begynder blandt andet med det, de ser og møder på uddannelserne og ude på arbejdspladserne.

Andelen af unge fritidsjobbere i industrien er næsten halveret siden 2008. Nye regler kan gøre det lettere for virksomheder at ansætte unge og bidrage til, at flere igen får fritidsjob i industrien.

Uddannelsesvalg i Danmark følger stadig køn. Det koster både talent, frihed og faglært arbejdskraft.