Uddannelse og kompetencer
Vi skal have flere engelsk- og tysksprogede erhvervsuddannelser
29. oktober 2024
Debatindlæg
Engelsk- og tysksprogede erhvervsuddannelser kan tiltrække flere dygtige unge fra de europæiske lande, skabe mere attraktive lokale studiemiljøer og fremme ophold i udlandet for danske elever, der gerne vil dygtiggøre sig i udlandet.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Danske erhvervsuddannelser er blandt de bedste i verden, bl.a. på grund af den tætte tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har vi netop set ved verdensmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelserne i Lyon, hvor Danmark vandt adskillige medaljer. I den internationale konkurrence om dygtige faglærte bør Danmark derfor i højere grad promovere sig på at have erhvervsuddannelser af høj kvalitet, så vi bedre kan rekruttere elever og lærlinge fra vores naboer i Europa.
Det vil ikke kun tiltrække udenlandske talentfulde unge, som forhåbentlig også får lyst til at fortsætte en del af deres arbejdsliv i Danmark. Det kan også bidrage til at styrke de lokale studiemiljøer, så det bliver endnu mere attraktivt for danske unge at tage en erhvervsuddannelse. Og det har vi i den grad brug for, at langt flere gør.
Mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse på tysk eller engelsk er dog desværre stærkt begrænsede i dag.
43 pct. af de studerende på universiteterne læser i dag deres kandidat på engelsk, men samme mulighed har man ikke som elev på en erhvervsuddannelse. Kun enkelte steder findes muligheder for engelsksprogede erhvervsuddannelser. Et af eksemplerne er gemt inde blandt bøgeskove og gravhøje i Mols Bjerge, hvor man kan uddanne sig til Global Organic Farmer på Kalø økologiske landbrugsskole. Her har både udenlandske og danske elever mulighed for at tage en landmandsuddannelse på engelsk, hvor der er et særligt fokus på både bæredygtighed, globalisering og oplæring i udlandet.
Vi lever i stigende grad i en international verden. Derfor skal den slags muligheder udbredes til flere, og derfor håber vi, at flere skoler vil overveje muligheden for at oprette internationale linjer. Helt konkret foreslår vi, at der sættes penge af til en pulje, som erhvervsskolerne kan ansøge om i en opstartsperiode. Midlerne kan bl.a. bruges til opkvalificering af undervisere, udvikling af undervisnings- og informationsmaterialer på andre sprog og kampagner.
Nogle af bekymringerne med erhvervsuddannelser på andre sprog er, om de udenlandske unge har sværere ved at finde en læreplads, og om de bliver og arbejder i Danmark efterfølgende.
For at sikre, at der er endnu større mulighed for en læreplads til de udenlandske unge, så foreslår vi også, at der i opstartsperioden oprettes partnerskaber mellem erhvervsskolerne og internationale virksomheder for at fremme elevernes mulighed for at få en læreplads.
Og ift. bekymringen om, hvorvidt de bliver og arbejder i Danmark efterfølgende, så ved vi allerede i dag, at mange benytter sig af den gode mulighed. Erfaringerne fra universiteterne viser nemlig, at 44 procent af de internationale dimittender fra universiteternes kandidatuddannelser er i beskæftigelse i Danmark to år efter endt uddannelse.
Ved at styrke udbuddet af engelske og tyske erhvervsuddannelser i Danmark gør vi vores uddannelsessystem mere attraktivt for både danske og internationale elever. Det sikrer, at erhvervsskolerne fortsat kan levere en kvalificeret arbejdsstyrke, der er klar til at møde fremtidens globale udfordringer med danske løsninger.
Det er både til glæde og gavn for den enkelte og hele det danske samfund.
Debatindlæg bragt i Altinget den 29. oktober 2024.