International LønStatistik

LØNUDVIKLING I UDLANDET OG DANMARK PÅ SAMME NIVEAU I 1. KVARTAL 2024

Statistik-Nyt

Lønstigningstakten inden for fremstilling for både udlandet og Danmark var på 5,2 procent for 1. kvartal 2024. Den danske lønstigningstakt tiltager i forhold til kvartalet før fra 5,0 procent, mens den udenlandske lønstigningstakt er uændret.

Den sammenvejede lønstigningstakt for fremstilling i udlandet lå på 5,2 procent fra 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024. Udlandets lønstigningstakt er uændret i forhold til kvartalet før. Udlandet har siden 2. kvartal 2022 haft højere lønstigningstakt end Danmark, men for 1. kvartal har både udlandet og Danmark haft samme lønstigningstakt for fremstilling.

 

Uændret lønudvikling inden for bygge og anlæg i udlandet

I udlandet steg lønnen inden for bygge og anlæg 4,8 procent fra 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024 og ændrer sig ikke i forhold til kvartalet før. I Danmark stiger lønstigningstakten til 5,7 procent i perioden 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024 i forhold til en lønstigningstakt på 5,6 procent kvartalet før.

Aftagende lønstigningstakt inden for handel i udlandet

Inden for handel steg lønnen i udlandet 4,8 procent fra 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024, hvilket er lavere end lønstigningstakten for kvartalet før på 5,0 procent I Danmark steg lønnen 4,9 procent fra 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024. Lønudviklingen tiltager i forhold til kvartalet før fra 4,6 procent.

Transportens lønstigningstakter aftager i udlandet

Den udenlandske lønstigningstakt inden for transport var på 5,6 procent fra 1. kvartal 2023 til 1. kvartal 2024. Kvartalet før var lønstigningstakten på 6,7 procent Den danske lønstigningstakt var på 5,4 procent for 1. kvartal 2024 og den stiger fra 5,2 procent for 4. kvartal 2023.

Brug for yderligere information

Du kan:

Find mere information om statistikkens begreber og metoder i dokumentationen, og få et overblik over planlagte offentliggørelser i vores publiceringsplan.

Læs mere om

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK