Uddannelse og kompetencer
For få unge oplever værdien af et fritidsjob
17. juli 2024
Debatindlæg
På trods af en betydelig stigning i beskæftigelsen de seneste år, har omfanget af unge, der har et fritidsjob været stort set uændret, og det er i dag kun knap halvdelen af de 13-17-årige, der arbejder ved siden af deres skolegang.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Mange kan nok huske deres første fritidsjob og den selvtillid og selvstændighedsfølelse, det gav – om det så var som flaskedreng, bagerjomfru eller som jeg selv, at arbejde i den lokale kiosk i Vamdrup. At komme ud som ung og møde arbejdsmarkedet har en kæmpe værdi. Det giver værdifulde erfaringer og kompetencer, som kan anvendes både i skolen og voksenlivet, og for de fleste er det den første mulighed for at komme ud og opleve det lærerige ved at tjene sine egne penge.
Undersøgelser viser, at unge i fritidsjob i højere grad starter på en ungdomsuddannelse og får stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. Derfor er det ekstra ærgerligt, at beskæftigelsesvæksten de seneste mange år ikke har bredt sig til de unge 13-17-årige. Siden 2014 er beskæftigelsen vokset med mere end en halv million lønmodtagere, men i samme periode har omfanget af 13-17-årige, der har et arbejde ved siden af deres skolegang, været stort set konstant omkring knap 50 pct.
Der er altså et stort potentiale for, at mange flere unge mennesker kan opleve de mange positive effekter af et fritidsjob, men der er også behov for at gøre en indsats for at få det til at lykkes.
Et helt centralt punkt, for at flere unge kan opleve værdien af et fritidsjob, handler om, at der er behov for et opgør med gamle og ulogiske arbejdsmiljøregler, så unge må udføre flere opgaver end i dag.
Dette satte vi i DA fokus på tilbage i marts med et udspil med 13 konkrete forslag til at få flere unge i fritidsjob. Det er naturligvis vigtigt at have regler for arbejdsmiljøet, som sikrer de unges sikkerhed og trivsel. Men de nuværende regler er komplekse og kan være svære at navigere i, og der er en række utidssvarende regler, som ikke tager højde for udviklingen i sikkerhed og teknologi. De unge bør fx have lov til at udføre alle former for lettere arbejde og bruge alle ufarlige maskiner.
Udover en opdatering af arbejdsmiljøreglerne er der også brug for en styrket kommunal indsats, og at skolerne skal hjælpe med at klæde de unge på til arbejdslivet. F.eks. ved at få fritidsjob ind i kommunernes ungeindsats, og at fritidsjob bliver en naturlig del af emnet ”uddannelse og job” i folkeskolen. Det er er det heldigvis flere, der har øje for.
Regeringen kom i juni med deres udspil ”Flere unge skal have et fritidsjob”, hvor de blandt andet havde et stort fokus på at få ryddet ud i forældede regler. Samtidig gav regeringen, FH, DA, KL og Danske Regioner for nyligt hinanden hånden på, at man hver især og i fællesskab har et ansvar for at udbrede fritidsjob, så flere unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Begge meget vigtige og positive skridt mod, at flere unge kan komme ud og få et fritidsjob.
Debatindlæg bragt i Finans den 17. juli 2024.