Beskæftigelse
Politikerne er nødt til at stoppe den store stigning i antallet på permanent offentlig forsørgelse
6. marts 2024
Debatindlæg
De seneste år er antallet, der ender på en permanent offentlig forsørgelse nærmest eksploderet – særligt blandt de unge. Det er ikke et velfærdssamfund værdigt, at så mange varigt bliver sat uden for arbejdsfællesskabet.
Af Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening.
Det seneste årti er der kommet markant flere, der får tilkendt en permanent offentlig forsørgelse, selvom der generelt er færre overførelsesmodtagere samt flere og flere i arbejde.
I 2023 var der godt 45.000 personer, som startede på fleksjob, ressourceforløb, seniorpension eller førtidspension. Disse fire overførselsindkomster forudsætter alle nedsat arbejdsevne.
Hermed er tilgangen mere end fordoblet i forhold til 2012, som var året før den seneste reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, hvor formålet blandt andet var at begrænse antallet af personer på varig offentlig forsørgelse.
Det er en meget negativ udvikling, som kalder på politisk handling. Personer på førtidspension og seniorpension vil erfaringsmæssigt være på disse ydelser frem til folkepensionsalderen. Kun 3,5 pct. kommer i beskæftigelse efter et ressourceforløb. 84 pct. ender på førtidspension eller i et fleksjob. Mange personer i fleksjob arbejder meget få timer.
Særlig stor problematik blandt de unge
I udspillet til den seneste reform af førtidspension i 2012 skrev S-SF-R-regeringen: ”Det er hverken solidarisk eller perspektivrigt at lade unge mennesker leve et passivt liv på førtidspension”. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser imidlertid, at antallet af unge under 40 år, der starter på førtidspension, udgjorde knap 6.400 personer i 2023, hvilket er det højeste antal i statistikkens historie.
Effekten af denne udvikling er, at samfundet til en stor gruppe unge tidligt i livet siger, at vi ikke vil investere i dem, og at der er ingen tro på, at de vil kunne komme til at varetage et arbejde.
Der bør ske et kursskifte her. Vi ved fra en ny DA-analyse, at 77 pct. af alle tilkendelser af førtidspension til unge under 40 år skyldes psykiske lidelser. Det er hermed et meget stort antal af unge, som man parkerer permanent uden for arbejdsfællesskabet i 30-40, ja helt op til 50 år, selvom psykiske lidelser som f.eks. angst og depression ikke nødvendigvis er permanente.
Ingen er tjent med langvarig offentlig forsørgelse
Selvfølgelig vil der altid være nogle personer, som på grund af dårligt helbred ikke kan arbejde eller kun kan arbejde få timer. Dem skal vi selvfølgelig som samfund tage hånd om. Men noget tyder på, at for mange dømmes ude af arbejdsmarkedet, selvom de med tiden måske kunne blive klar til at komme i arbejde igen.
Det er ingen tjent med. Det gælder den enkelte, som ikke får lov til at bidrage med sine evner og kompetencer eller at opleve den glæde, der er ved at indgå i et arbejdsfællesskab. Og det gælder samfundet, hvor vi ikke har råd til at miste så mange til et helt liv på offentlig forsørgelse, hvis vi skal håndtere den nutidige og fremtidige mangel på medarbejdere hos virksomhederne og i den offentlige sektor.
Derfor er vi nødt til at få kigget på, hvordan den store stigning i antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse kan bremses og vendes til fald. I DA har vi i en række forslag, som vi meget gerne vil drøfte. Fx dur det ikke, at mange på fleksjob har en sammensat marginalskat på 100 pct., hvis de øger arbejdstiden.
Debatindlæg bragt i Finans den 5. marts 2024