Beskæftigelse
Danmark og Sverige har fået ukrainere i job – i Norge og Tyskland er det ikke lykkedes
23. januar 2024
DA Analyse
Mens cirka halvdelen af de fordrevne ukrainere i den arbejdsdygtige alder i Danmark og Sverige i dag har et arbejde, står det noget anderledes til i Tyskland og Norge.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, er der kommet knap 32.000 ukrainske flygtninge til Danmark. I modsætning til tidligere store flygtningegrupper, så har hurtigt i job og inddragelse af civilsamfundet været rygraden i modtagelsen af de ukrainske flygtninge.
Denne nye og anderledes tilgang til flygtninge har været en succes i Danmark og Sverige, hvor ca. 50 pct. af ukrainerne i dag har et arbejde. Tyskland og Norge har valgt en mere traditionel vej og har dermed ikke haft samme succes som Sverige og Danmark. I Tyskland er det under en fjerdedel og i Norge mindre end en femtedel, der er kommet i arbejde.
Fælles for Tyskland og Norge er, at begge lande har et integrationsprogram for ukrainere. Det har sandsynligvis gjort vejen til et job meget længere, end tilfældet er i Sverige og Danmark. I oktober var der således 400.000 ukrainere i Tyskland, som allerede havde gennemført integrationsprogrammet, men som ikke var kommet i job og i stedet modtog offentlige ydelser. I alt har Tyskland modtaget mere end 1. mio. ukrainske flygtning, heraf er ca. 800.000 i den arbejdsdygtige alder. 132.000 er kommet i arbejde.
Danmark og Sverige har derimod gjort meget ud af, at få de ukrainske flygtninge ud på arbejdsmarkedet, så de hurtigst muligt får et aktivt liv og kan forsørge sig selv. Manglen på medarbejdere og gode konjunkturer har gjort, at der var masser af ledige stillinger, som ukrainerne har kunnet søge, og de yder derved også et væsentligt bidrag til arbejdsmarkedet i de to lande. Begge lande tilbyder gratis sprogundervisning i sprogcentre eller på folkehøjskoler og diverse kulturelle aktiviteter, typisk arrangeret af civilsamfundet.
Integrationsmodeller i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
I Danmark og Sverige er der et stort fokus på at få ukrainere i arbejde så hurtigt som muligt. Hverken Danmark eller Sverige har et integrationsprogram, men tilbyder begge gratis sprogundervisning. Det er muligt at deltage i sprogundervisning udenfor almindelig arbejdstid. Til gengæld er der stor forskel på omfanget af finansiel støtte for ukrainere, som ikke straks finder job, i de to lande. I Dan-mark kan jobsøgende ukrainere få SHO-ydelse, hvilket svarer til 16-34 pct. af den månedlige danske medianindkomst. I Sverige har jobsøgende ukrainere ret til en månedlig godtgørelse, som svarer til 5-6 pct. af den svenske medianindkomst. Retten ophører, hvis vedkommende har anden indkomst.
I Norge og Tyskland er der fokus på integrationsprogrammer, som skal hjælpe fordrevne ukrainere med at komme på plads i deres nye land og falde til på arbejdsmarkedet. Norge tilbyder et 6-12-måneders introduktionsprogram, som består af sprog- og kulturundervisning, hvorefter det er muligt at fortsætte med sprogundervisning i op til tre år. Under kurset har fordrevne ukrainere ret til en månedlig godtgørelse, som svarer til 39 pct. af den norske medianindkomst. Det er muligt at arbejde ved siden af introduktionsprogrammet og stadig bibeholde den månedlige godtgørelse. Tyskland tilbyder et integrationskursus, som består af undervisning i tysk sprog, kultur og samfundsforhold. Kurset foregår som hovedregel på fuld tid, og det tager omkring 20 uger at gennemføre. Som jobsøgende kan fordrevne ukrainere få Bürgergeld, som inkluderer en månedlig ydelse på 12-14 pct. af den tyske medianindkomst, samt rådgivning og hjælp til jobmatching.
Kilde: SIRI.dk, nyidanmark.dk, fafa.no, BMAS.de, BAMF.de