Beskæftigelse
Vi skal fortsat øge arbejdsudbuddet - det er rettidig omhu
23. november 2022
Debatindlæg
Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den off entlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
I Information har der i den senere tid lydt kritik af, at flere politikere har efterlyst reformer, der øger arbejdsudbuddet. Logikken bag kravet om øget arbejdsudbud halter og føres på et fejlagtigt økonomisk grundlag, hedder det i en række artikler og indlæg af økonom Jeppe Druedahl.
Men logikken bag øget arbejdsudbud halter bestemt ikke. Et øget arbejdsudbud skal løse to store udfordringer. For det første mangler både den private og den off entlige sektor medarbejdere. For det andet kan øget arbejdsudbud gøre det danske samfund mere velhavende og styrke de offentlige finanser.
Øget arbejdsudbud er den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også politikerne større råderum til at gennemføre deres prioriteringer, hvad enten det er en udbygning af den offentlige velfærd, grønne investeringer eller lavere skatter. Øget arbejdsudbud er det eneste instrument i den økonomiske værktøjskasse, som har de tre egenskaber samtidigt.
Derfor har arbejdsudbudsreformer også været en grundsten i dansk politik i de seneste årtier, uanset regeringsfarve. Reformkursen har været en kæmpe succes, der har ført til øget velstand, høj beskæftigelse og sunde offentlige finanser. De reformvenlige partier og politikerne bør i det lys heller ikke ryste på hånden, når de kræver en fornyet reformkurs for en ny regering. Det er sund økonomisk politik.
Vigtig for grøn omstilling
Det er rigtigt, at der er udsigt til en lidt lavere beskæftigelse og stigende ledighed i den kommende tid. Men selv med de mest pessimistiske skøn vil vi fortsat have en høj beskæftigelse, og mange brancher vil fortsat opleve mangel på kvalificerede medarbejdere.
Samtidig er der udsigt til en meget begrænset stigning i arbejdsstyrken frem mod 2030. Det er den største vækstbarriere for dansk erhvervsliv på længere sigt. Derfor er der både behov for hurtigtvirkende tiltag, som øger arbejdsudbuddet nu og her og reformer, som indfases over en årrække.
Hvis der ikke handles, går vi glip af værdifulde arbejdspladser, fordi store dele af erhvervslivet mangler kvalificeret arbejdskraft til at udvikle deres virksomheder. I sidste ende kan danske virksomheder være tvunget til at droppe investeringer eller flytte aktiviteter til udlandet for at finde de medarbejdere, de har brug for.
Et andet argument for øget arbejdsudbud er, at der allerede er lagt beslag på store dele af råderummet frem mod 2030. En ny regering vil med andre ord hurtigt løbe tør for penge, når der skal investeres yderligere i velfærd eller grøn omstilling.
Nye og højere skatter er ikke svaret på denne udfordring, for flere penge gør det ikke alene. De politiske ambitioner inden for klima og velfærd kan ikke indfries med den nuværende arbejdsstyrke.
Øget arbejdsudbud bidrager både til at løse rekrutteringsproblemet og finansieringsproblemet og er sammen med en opkvalificering af arbejdsstyrken svaret på disse udfordringer.
Flere vindere end tabere
Arbejdsudbudsreformer handler om at få flere i arbejde, men det bliver jævnligt fremstillet, som om reformer kun handler om at piske danskerne til at arbejde mere eller at tage privilegier fra nogle. Det er en meget sort-hvid måde at argumentere mod reformer på.
Skiftende regeringer har gennem de seneste cirka 30 år nedbragt ledigheden markant. Det er blandt andet sket igennem reformer af dagpengeområdet, hvor man i begyndelsen af 1990’erne havde en syvårig dagpengeperiode. I dag er dagpengeperioden på to år. Det har medført, at de ledige er kommet i arbejde frem for at hænge fast i langvarig offentlig forsørgelse – det vil de færreste mene er dårligt.
En syvårig dagpengeperiode lyder i øvrigt helt utopisk i dag. Og det er netop pointen. Vi skal turde træffe svære beslutninger i dag til gavn for fremtiden. Da politikerne i 2011 aftalte at sætte efterløns- og folkepensionsalderen op, mødte det stor modstand, men det sikrede virksomhederne værdifulde medarbejdere, der gjorde, at dansk økonomi siden 2013 har haft en lang periode med økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse.
Reformerne har også styrket de offentlige finanser og betød, at Danmark var godt rustet, da coronapandemien ramte i 2020. Denne rettidige omhu og fremsynethed må vi ikke glemme – særligt ikke når verden omkring os er i konstant forandring. Derfor skal vi hele tiden have øje for at reformere strukturerne i dansk økonomi, så vi kan holde trit med udviklingen omkring os.
Det kræver, at vi eksempelvis kigger på, hvordan vi kan få flere seniorer i beskæftigelse, flere internationale medarbejdere til Danmark, en mere effektiv offentlig sektor samt sikre, at det altid kan betale sig at arbejde.
Bragt i Information den 23. november 2022.