Arbejdsmiljø og sundhed
Offentligt sygefravær koster tusindvis af medarbejdere
4. maj 2026
DA Analyse
Hvis sygefraværet blandt de offentlige medarbejdere blev reduceret til samme niveau som tilsvarende medarbejdere i den private sektor, ville det frigive 11.700 fuldtidsansatte – heraf 8.800 i kommunerne.
Det har i mange år været sådan, at sygefraværet i den offentlige sektor er væsentligt højere end i den private sektor. I gennemsnit har fuldtidsansatte i den offentlige sektor 13,3 sygedage om året, mens fuldtidsansatte i det private har 7,9 sygedage om året.
Disse overordnede forskelle i sygefraværet er i sagens natur påvirket af arbejdets karakter og medarbejdersammensætningen. Men selv når man sammenligner personer i job, hvor opgavernes karakter ligger meget tæt på hinanden, er der betydelige forskelle i antallet af sygedage.
Der er fx en forskel på næsten 9 sygefraværsdage om året mellem offentligt og privatansatte rengøringsmedarbejdere, mens forskellen i sygefraværet mellem privatansatte og offentligt ansatte SOSU’er er omtrent 8 dage. Selv i klassiske kontorjobs eller ”akademikerjobs” ses også store forskelle, hvor sygefraværet mellem offentligt og privatansatte medarbejdere inden for kontor- og sekretærarbejde samt medarbejdere ansat inden for ’arbejde på højt vidensniveau’ varierer med 4 dage, jf. figur 1.
Ved at korrigere arbejdsfunktion (disco), køn og alder er det muligt at lave et skøn på det samlede potentiale for at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Hvis sygefraværet for de offentlige medarbejdere blev reduceret til samme niveau som for en ”tilsvarende” medarbejder i den private sektor i 2024, ville det svare til næsten 11.700 flere fuldtidsansatte til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 2.
Potentialet er særlig stort i kommunerne. Her ville der i 2024 kunne være næsten 8.800 flere fuldtidsbeskæftigede, hvis sygefraværet blev bragt ned til samme niveau som i den private sektor.
I regionerne er der et potentiale på 2.500 fuldtidsbeskæftigede, mens der i staten er et potentiale på 350, jf. figur 2.
Et mangeårigt potentiale, der er vokset siden COVID-19
Potentialet for at reducere sygefraværet i offentlige sektor har eksisteret i mange år.
I perioden 2012-2024 har det offentlige i gennemsnit haft et potentiale i at sænke sygefraværet svarende til ca. 9.000 fuldtidsbeskæftigede pr. år (korrigeret for jobfunktion, køn og alder). Under COVID-19 steg sygefraværet markant i den offentlige sektor, pga. den store smitterisiko for velfærdsmedarbejdere. Men i 2024 ligger den offentlige sektors sygefravær fortsat langt over niveauet i den private sektor, og potentialet er dermed højere end inden pandemien.
Før COVID-19, altså i årene 2012-2019, var potentialet omkring 8.500 fuldtidsbeskæftigede pr. år, mens det i 2024 er steget til 11.700 fuldtidsbeskæftigede, jf. figur 3.
Sådan har vi gjort
Analysen er udarbejdet på baggrund af Danmarks Statistiks fraværsregistre, FRAN og FRPE. Disse registre inkluderer ansatte i private virksomheder med minimum 10 ansatte. Lønmodtagere i små, private virksomheder er derfor ikke repræsenteret i denne analyse af sygefravær, og resultaterne skal læses med forbehold herfor. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte eller derover i overensstemmelse med Danmarks Statistiks praksis. I analysen inkluderes kun ansatte mellem 18 og 69 år.
Sygefravær dækker over egen sygdom opgjort i dagsværk. Der ses på igangværende og afsluttede sygeforløb i det pågældende år. Lønmodtagerne er opgjort som antallet af fuldtidsansatte i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition i fraværsregistret, FRAN.
I analysen er lønmodtagerne og deres sygefravær opdelt på baggrund af den sektor, de arbejder i, deres jobfunktion (DISCO-kode på 3-cifret niveau), ti-årsaldersintervaller og deres køn. Herfra beregnes forskellen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdagsværk for hver jobfunktion og aldersinterval mellem den private sektor for hhv. staten, kommunerne og regionerne. Potentialet beregnes som forskellen ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede kvinder og mænd i den givne jobfunktion i hhv. staten, kommunerne og regionerne. Der beregnes kun potentiale for jobfunktioner med mindst 50 observationer i hver sektor i sygefraværsregistret for at sikre et stort nok statistisk grundlag. Potentialet i dagsværk omregnes til slut til årsværk.