Arbejdsmiljø og sundhed
Den nye regering arver store ambitioner for folkesundheden
17. juni 2026
Debatindlæg
Danmark får snart sin første folkesundhedslov. Hvis den skal gøre en reel forskel for danskernes sundhed, kræver det klare mål, løbende opfølgning og en erkendelse af, at sundhed ikke kun skabes i sundhedsvæsenet, men også i de fællesskaber, vi er en del af hver dag – herunder på arbejdspladsen.
- Af Beate Fabricius Ingerslev, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
Danmark har fået en ny regering. Med regeringsgrundlaget følger en række store ambitioner for velfærd, forebyggelse og sammenhængskraft, og allerede ved årsskiftet får Danmark sin første Folkesundhedslov. Det giver den nye regering en historisk mulighed for at sætte en ny retning for folkesundheden. Der følger 250 millioner kroner med loven og omtrent lige så mange ønsker til, hvad pengene skal bruges på.
Men hvis loven skal gøre en reel forskel, kræver det mere end forventninger og gode intentioner. For der er en reel risiko for, at Folkesundhedsloven ender som endnu en ønskeliste uden klare mål, prioriteringer eller ansvar for resultaterne.
Hvis den nye regering vil lykkes med at skabe varige forbedringer i danskernes sundhed, er det afgørende at tænke bredere end de traditionelle sundhedsindsatser. Folkesundheden formes nemlig ikke kun af de tilbud, der findes i sundhedsvæsenet, men også af de fællesskaber og rammer, som mennesker indgår i til hverdag.
Arbejdspladsen er en del af løsningen
I Dansk Arbejdsgiverforening mener vi, at virksomheder skal tænkes ind som en central aktør i folkesundhedsindsatsen. Danske virksomheder spiller allerede i dag en vigtig rolle for sundhed og trivsel, og arbejdslivet rummer i sig selv mange af de faktorer, som styrker menneskers mentale sundhed. Her indgår mennesker i forpligtende fællesskaber, løser opgaver sammen, udvikler kompetencer og oplever mening, ansvar og tilhørsforhold. Forskning viser samtidig, at det at have et arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab styrker både trivsel, mental sundhed og livskvalitet.
Arbejdspladsen er derfor en central arena for folkesundheden, som bør tænkes mere aktivt ind i den kommende lov.
Mange virksomheder arbejder allerede målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse, men effekten bliver begrænset, når indsatserne står alene på den enkelte arbejdsplads. Derfor bør loven skabe bedre rammer for et tættere samarbejde mellem kommuner, civilsamfund og virksomheder om sundhedsfremmende indsatser, så tilbuddene bliver mere tilgængelige, relevante og lettere at integrere i medarbejdernes hverdag, fx ved at bringe sundhedstilbud ind på arbejdspladserne. Samtidig bør kommunerne i højere grad benytte lokale virksomheder til at udvikle og drive forebyggelsesindsatser.
Skal vi lykkes med at styrke danskernes sundhed, kræver det, at flere aktører arbejder i samme retning og tager et fælles ansvar.
Et realistisk syn på sundhed og trivsel
Samtidig er der behov for et mere realistisk syn på trivsel. I de senere år har debatten til tider bevæget sig i retning af, at et godt liv er et liv uden modgang, stress eller perioder med mistrivsel. Men ingen mennesker går gennem livet uden udfordringer. Trivsel handler ikke om fravær af problemer. Det handler om at kunne håndtere livets op- og nedture, udvikle sig og være en del af meningsfulde fællesskaber.
Derfor bør den kommende Folkesundhedslov tage udgangspunkt i Trivselskommissionens mere nuancerede forståelse af trivsel frem for at bidrage til en forventning om et liv uden udfordringer.
Forpligtende mål og løbende monitorering
Netop derfor bør den nye regering bruge Folkesundhedsloven til at skabe en mere langsigtet og forpligtende ramme for folkesundhedsindsatsen. Ambitionerne bør række længere end valgperioden og følges af klare mål for, hvad der konkret skal opnås. Hvis loven skal lykkes, kræver det også langt tydeligere mål for, hvad vi vil opnå. Danmark mangler i dag en samlet national strategi for folkesundheden. Det gør indsatsen usammenhængende og gør det svært at vurdere, om de mange forebyggelsesinitiativer faktisk virker.
Derfor bør folkesundhedsloven indeholde både nationale mål og forpligtende kommunale målsætninger for forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig bør der udvikles et dansk folkesundhedsbarometer inspireret af erfaringerne fra Norge, hvor udviklingen i befolkningens fysiske, mentale og sociale sundhed følges løbende på både nationalt og kommunalt niveau. Det giver mulighed for at prioritere de indsatser, der virker bedst.
Den nye regering har nu muligheden for at lægge fundamentet for en mere langsigtet og sammenhængende folkesundhedsindsats. Men loven bliver kun en succes, hvis den formår at samle flere aktører om et fælles ansvar for danskernes sundhed, ellers risikerer regeringen, at Folkesundhedsloven bliver endnu en ambition uden retning – i stedet for den langsigtede investering i sundhed, som Danmark har brug for.
Debatindlæg bragt i A4 Medier den 17. juni 2026.