Unge kvinder er i størst risiko for at udvikle alvorlig stress
En ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at stressniveauet blandt lønmodtagere hænger tæt sammen med køn og alder. Særligt unge kvinder har en højere risiko for alvorlig stress.
Stress bliver ofte forklaret med arbejdspres, travlhed og arbejdsforhold. Men analysen peger på, at forskellene i stressniveau ikke i samme grad kan forklares med uddannelse, branche eller jobtype.
I denne episode fortæller DA’s politiske chef for arbejdsmiljø og sundhed, Beate Fabricius Ingerslev, hvad analysen viser, og hvorfor det er vigtigt at forstå stress mere præcist, hvis vi skal forebygge alvorlig stress.