I dag kan det tage flere år at få selv mindre uddannelsesændringer til at slå igennem, og flere forslag bliver afvist, alene fordi de koster små beløb. Det skal der laves om på.

Det er helt forkert, når formanden for Danske Handicaporganisationer påstår, at DA ikke mener, at fleksjobbere er en del af det danske arbejdsmarked.

Man fristes derfor til at spørge 3F, hvilke dele af velfærdsstaten de ønsker at undvære.

Børsen viderebringer i torsdagens leder desværre ukritisk de økonomiske vismænds skæve konklusioner om faglærtes indkomst.

I 2023 var der 84.000 lønmodtagere over folkepensionsalderen på 67 år. Dette er en betydelig stigning sammenlignet med 2013, hvor 48.500 personer over 67 år var i beskæftigelse.

I forbindelse med mødet mellem de nordiske arbejdsgiverorganisationer i Reykjavik d. 10.-11. oktober 2024 offentliggjorde de deltagende organisationer en erklæring, der fokuserer på vigtigheden af at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved bl.a. at reducere byrder og rapporteringskrav for virksomhederne, styrke den sociale dialog og respektere de nationale arbejdsmarkedsmodeller i lovgivningen.

Den direkte vej til erhvervsuddannelserne efter grundskolen skal bevares, og den nye uddannelse, EPX, skal have høj praksisfaglig kvalitet, så det bliver et reelt alternativ til det almene gymnasium.

Europas skrantende konkurrenceevne bør sætte alle alarmer i gang hos EU-politikerne i Bruxelles og Europas ledere. Den danske regering har igangsat initiativer, men der skal sættes et hårdt pres ind på de europæiske kolleger for konkret handling, hvis ikke Europa fortsat skal sakke bagud.

Velfærdsaftalen fra 2006 er en hjørnesten i den økonomiske politik i Danmark, og den sikrer, at de offentlige finanser er holdbare på længere sigt. Det vil sige, at man kan finansiere udgifterne til den offentlige velfærd uden, at der behov for skattestigninger eller andre besparelser på de offentlige budgetter.