StrukturStatistik

Lønspredningen varierer for forskellige typer arbejde på DA-området

Statistik-Nyt

I 2021 tjente den halvdel af lønmodtagerne, der ligger i midten af lønfordelingen for DA-området, mellem 214,57 og 329,72 kr. pr. præsteret time ekskl. genebetalinger. StrukturStatistikken belyser, hvordan lønspredningen varierer for forskellige arbejdsfunktioner og indeholder detaljeret information om lønniveauer og -spredning opgjort ved forskellige lønbegreber for lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner, brancher m.v. Den viser også, hvordan de samlede medarbejderomkostninger er sammensat af forskellige omkostningselementer og tegner et overordnet billede af størrelsen på de forskellige elementer.

Figuren viser intervaller for fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genebetalinger for almindelige lønmodtagere i form af nedre kvartiler, medianer og øvre kvartiler.

 

I 2021 tjente den midterste lønmodtager i lønfordelingen for DA-området 264,16 kr. pr. præsteret time ekskl. genebetalinger. De midterste 50 procent af lønmodtagerne tjente mellem 214,57 og 329,72 kr. Det fremgår af figuren, at lønniveauer og -spredning varierer for forskellige arbejdsfunktioner på DA-området. Eksempelvis tjente den midterste lønmodtager i lønfordelingen for håndværkspræget arbejde 279,29 kr. pr. præsteret time ekskl. gene, og de midterste 50 procent af lønmodtagerne med denne arbejdsfunktion tjente mellem 247,63 og 317,19 kr. i 2021. For lønmodtagere beskæftiget med arbejde, der kræver et højt kvalifikationsniveau, tjente den midterste lønmodtager i fordelingen 405,17 kr. ekskl. gene i 2021, mens de midterste 50 procent af lønmodtagerne tjente mellem 324,28 og 497,86 kr. For alle de viste arbejdsfunktioner er afstanden fra nedre kvartil til median kortere end afstanden fra median til øvre kvartil.

Brug for yderligere information

Du kan:
• hente tallene bag hovedresultaterne i regneark (tilgængeligt for alle) eller
• gå i dybden med detaljerede tal i udgivelsen StrukturStatistik 2021 (for betalende kunder eller medlemmer af organisationer i DA-fællesskabet/via NetStat). Regnearket med hovedresultater og den detaljerede udgivelse for StrukturStatistik 2021 indeholder tal for lønniveauer og -spredning opgjort ved forskellige lønbegreber for større lønmodtagergrupper og overordnede grupperinger af arbejdsfunktioner, brancher mv. StrukturStatistik 2021 indeholder desuden information om medarbejderomkostningernes sammensætning, samt tal for den årlige udvikling i lønomkostningerne for forskellige lønbegreber, arbejdsfunktioner og brancher.

Find mere information om statistikkens begreber og metoder i dokumentationen, og få et overblik over planlagte offentliggørelser i vores publiceringsplan.

Læs mere om

STRUKTURSTATISTIK