Uddannelse og kompetencer
Der er behov for mere smidige erhvervsuddannelser
16. oktober 2024
Debatindlæg
I dag kan det tage flere år at få selv mindre uddannelsesændringer til at slå igennem, og flere forslag bliver afvist, alene fordi de koster små beløb. Det skal der laves om på.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening, og Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Danmark har brug for dygtige faglærte med de rette kompetencer, bl.a. til at sikre en grønnere omstilling af alle dele af vores samfund. Det handler både om udbygningen af den grønne infrastruktur, om at sikre bæredygtigt byggeri, grønne indkøb samt at understøtte en grønnere gastronomi – og dermed grønnere madvaner – blandt danskerne.
Derfor har vi brug for erhvervsuddannelser, som løbende tilpasser sig samfundets og arbejdsmarkedets behov. Én af erhvervsuddannelserne helt store styrker er netop, at de er funderet i et veludbygget partstyre, som betyder, at uddannelserne udvikles i tæt samspil med parterne og i tæt tilknytning til de enkelte branchers behov på arbejdsmarkedet.
Desværre er der i dag flere benspænd, som vanskeliggør visse typer af ændringer på uddannelserne, hvilket resulterer i et – til tider – usmidigt og langsommeligt uddannelsessystem, stik imod intentionerne og ambitionerne om at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne og øge søgningen, så flere vælger en erhvervsuddannelse.
Derfor er arbejdsmarkedets parter nu – sammen med Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser (REU) – kommet med et fælles opråb til børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, hvor vi opfordrer ham til at se på, hvordan vi kan gøre erhvervsuddannelsessystemet mere smidigt.
Større agilitet og pulje til at sikre flere og hurtigere ændringer
Først og fremmest er der brug for en ny og mere gennemsigtig praksis, så ønsker til uddannelsesændringer, der kan tiltrække flere elever, men samtidig eventuelt koster noget, ikke per automatik bliver afvist.
Et konkret eksempel herpå er fx gastronomi-uddannelsen, hvor man ønsker at indføre et nyt grønt speciale med specialisering i vegetariske tilberedningsmetoder og retter. Specialet blev afvist med begrundelsen om, at det kunne gøre uddannelsen mere attraktiv, og dermed øge søgningen – hvilket ville koste penge. De argumenter skyder helt ved siden af, når arbejdsmarkedet tørster efter flere erhvervsuddannede – og vi ved, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi alle fremover formentlig vil være nødsaget til at spise grønnere – både for kloden og vores egen sundheds skyld.
Hernæst er det ligeledes en stor udfordring, at nye ændringer skal kunne dokumenteres med såkaldte ”erfarede kompetencebehov” på arbejdsmarkedet. For når først behovet for konkrete kompetencer er konstateret, evalueret og bekræftet på arbejdsmarkedet, vil uddannelserne naturligt være på bagkant, og derfor er der behov for at få løsnet op for det krav.
Endvidere skal ændringer i uddannelserne kunne implementeres hurtigere end i dag – og ikke nødvendigvis afvente opstart af nye elevhold. I dag kan det tage flere år, før nye forslag reelt bliver implementeret i uddannelserne, og det dur ikke, når samfundet og arbejdsmarkedet kræver et mere agilt uddannelsessystem.
Sideløbende bør oprettes en buffer-pulje i regi af Børne-og Undervisningsministeriet, som kan anvendes til mindre udgiftsdrivende ønsker til uddannelsesændringer, så disse ikke skal afvente og gennemføres som led i de samlede, langvarige finanslovsforhandlinger. Det vil sikre, at mindre justeringer af uddannelserne kan ske markant hurtigere og mere fleksibelt, end det er tilfældet i dag. Samtidig skal de midler, der frigives, når konkrete uddannelsesforløb eksempelvis forkortes, overføres til selvsamme pulje, så pengene ”bliver i systemet”. Det vil øge motivationen for også at lave forkortelser eller andre effektiviseringer, men samtidig sikre, at det er muligt at tilbageføre ressourcerne, hvis behovet for at forlænge, udvide eller ændre skulle opstå.
Der er bred enighed om, at vi mangler erhvervsuddannede. Så det er jo imod alt fornuft, hvis vi per automatik bremser tiltag, der kan tiltrække flere elever.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 16. oktober 2024.