Løn og ansættelse
Danskernes købekraft er langt bedre end vores europæiske naboer
27. april 2026
Debatindlæg
Danske lønmodtagere har haft en stærkere fremgang i købekraften end mange af vores europæiske naboer. Det giver et solidt udgangspunkt, selv hvis nye energiprisstigninger presser økonomien.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
De stigende fødevarepriser har fået meget opmærksomhed, og mange danskere har følt at deres indkomst ikke rækker så langt som tidligere. Nu risikerer vi, at historien omkring danskernes købekraft gentager sig med de stigende energipriser, som følge af krigen i Mellemøsten. Det sætter igen fokus på, hvor robust dansk økonomi og de danske husholdninger er.
De danske lønmodtagere står imidlertid godt rustet til at håndtere stigende inflation. En ny DA-analyse viser, at danske lønmodtagere i de seneste 10 år har haft en pæn fremgang i deres realløn – og yderligere at fremgangen har været stærkere end i mange andre europæiske lande.
Siden 2015 er inflationen i Danmark steget med omkring 21 pct. Men samtidig har lønningerne udviklet sig hurtigere end priserne. De er steget med 36 pct. i perioden. Ser man over perioden fra 2015 til 2025, er reallønnen i Danmark derfor steget med omkring 12 pct. Helt konkret betyder det, at danske lønmodtagere i dag kan købe mere for deres lønindkomst end for ti år siden. Efter inflationskrisen i 2021 og 2022 oplevede de danske lønmodtagere en midlertidig tilbagegang i deres købekraft, men den er nu mere end genvundet igen.
Den danske udvikling er desuden markant bedre end de lande, vi normalt sammenligner os med. I Tyskland er reallønnen i samme periode fx kun vokset med ca. 6 pct., knap 1 pct. i Norge, mens den er faldet med næsten 3½ pct. i Sverige. På tværs af landene har især prisudviklingen været lavere i Danmark, mens lønudviklingen i de fire lande i store træk har fulgt hinanden. I en international sammenligning står danske lønmodtageres købekraft derfor stærkt.
Kigger man fremad, trækker sorte skyer op i form af potentielt stigende energipriser som følge af USA’s konflikt med Iran. Fra politiske side er der imidlertid vedtaget en række forslag, som forbedrer de danske husholdningers position. Fra årsskiftet blev elafgiften sænket og inden længe udbetales der fødevarecheck. Begge tiltag gavner særligt husholdninger med lave indkomster, idet de bruger en større andel af deres indkomst på både fødevare og energi.
Vi har endnu ikke set de fulde konsekvenser af de stigende priser på olie og gas på inflationen og verdensøkonomien, og der er stor usikkerhed omkring udviklingen i de kommende måneder. En forlænget konflikt i Mellemøsten kan lægge presse på olie- og gasforsyningen og sende energipriserne markant op. Og det kan selvsagt svække de danske lønmodtageres realløn og købekraft.
Det ændrer dog ikke på, at udgangspunktet for de danske husholdninger er godt og meget bedre end hos de lande, vi normalt sammenligner os med. Den stærke reallønsudvikling i de seneste 10 år betyder, at husholdningerne står godt rustet til at håndtere, at inflationen kan ende med at blive højere end de op mod 2 pct. i år og næste år, som de seneste økonomiske prognoser for Danmark peger på.
Debatindlæg bragt i Børsen den 27. april 2026.