EU og international
Lad os slå det fast: det nationale kompromis styrker ikke de offentlige finanser
21. marts 2022
Debatindlæg
Det er kommet frem, at lempelsen af budgetlovens underskudsgrænse, som er en del af det nationale kompromis om sikkerhedspolitik, skulle styrke de offentlige finanser. Det har ledt til det misforståede synspunkt, at det er gratis at bruge 18 mia. kr. ekstra på forsvaret i de kommende år.
Det er selvfølgelig noget vrøvl, og det strider også mod al sund logik, at øget underskud i 2030 skulle styrke de offentlige finanser.
Forklaringen på forbedringen af de offentlige finanser er, at Finansministeriet i deres tekniske fremskrivning til 2100 har et underskud på 0,7 pct. af bnp i 2030. Efter det nationale kompromis kan det forventes, at en kommende 2030-plan vil sigte efter et underskud på 0,5 pct. af bnp. Altså en teknisk forbedring på ca. 0,2 pct. af de offentlige finanser i 2030.
Men Finansministeriets tekniske fremskrivning efter 2025 er ikke det benchmark, som regeringens politik skal vurderes op imod. I regeringens forståelsespapir fremgår det klart, at der skal sigtes efter balance i både 2025 og 2030. Derfor er det balance i 2030, som bør være benchmark, og her er lempelsen af budgetloven en klar svækkelse.
Politikerne må altså ikke tro, at det er gratis at bruge 18 mia. kr. ekstra på forsvar. Prisen er et større underskud og en større gæld i 2030 end ellers, og at det økonomiske råderum i de kommende år er stramt.
Det er rigtigt, at den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser teknisk set forbedres. Med et underskud på 0,5 pct. af bnp forbedres holdbarheden fra de nuværende 1,1 pct. af bnp til 1,25 pct. af bnp. Det svarer til en positiv holdbarhed på omkring 30 mia. kr.
Men en positiv holdbarhed er ikke det samme som råderum. Der er således ikke 30 mia. kr., som politikerne bare kan disponere over til politiske prioriteringer.
Den såkaldte holdbarhedsindikator er populært sagt Finansministeriets test af om dansk økonomi hænger sammen, hvis vi holder fast i de nuværende samfundsstrukturer i al fremtid. Uændrede samfundsstrukturer er ikke nødvendigvis et godt skøn for, hvordan fremtiden kommer til at se ud.
Desuden dækker den positive holdbarhed over, at vi om nogle år går ind i en lang periode med underskud og stigende gæld. Først omkring år 2060 kan vi igen forvente overskud på de offentlige finanser. Vi baserer altså vores positive vurdering af de offentlige finanser på, at der skal komme gode tider om 30-40 år.
Samtidig ved vi ikke, hvilke udfordringer der venter rundt om hjørnet. Tænk blot på covid-19-pandemien og nu krigen i Ukraine. Usikkerheden i finansministeriets fremskrivninger af rigets tilstand i fremtiden er med andre ord enorm.
Vi bør derfor lade spenderbukserne blive i klædeskabet og i stedet værne om den positive holdbarhed, som der aktuelt er på de offentlige finanser. Det vil give dansk økonomi en buffer, så der er finanspolitiske muskler til at håndtere de udfordringer, som venter hen ad vejen.