EU-medlemskab har været en succes, men ikke alt skal bestemmes fra Bruxelles

EU og international

EU-medlemskab har været en succes, men ikke alt skal bestemmes fra Bruxelles

Debatindlæg

EU kan gøre meget godt for de europæiske arbejdsmarkeder. Men lønspørgsmål er bedst overladt til medlemslandene selv

Af Lizette Riisgaard, formand for fagbevægelsens hovedorganisation, og Jacob Holbraad, adm. Direktør i DA.

Medlemskabet af EU har været en fordel for danske virksomheder og lønmodtagere. Gennem EU befinder Danmark sig i Europas kerne både økonomisk, politisk og socialt, og vi er i kraft af EU langt bedre rustet til at møde global uro og konkurrence.

EU-samarbejdet udfordrer dog det danske arbejdsmarked, hvor vi helst selv løser problemerne. EU skal derfor i fremtiden fokusere på at skabe et velfungerende indre marked naturligvis med ordnede vilkår.

I år er det 50 år siden, Danmark tilsluttede sig EF. EU har siden udvidet med flere medlemmer og flere områder. Derfor har EU også udviklet sig til at være et andet samarbejde end det, vi stemte om i 1972.

Det er svært at overvurdere, hvor stor betydning det indre marked har haft for danske virksomheder og lønmodtagere. Adgangen til over 400 mio. forbrugere og virksomheder betyder, at danske virksomheder kan sælge næsten uhindret på et enormt marked til gavn for vækst og arbejdspladser.

Samtidig har EU været med til at sikre bedre levevilkår for lønmodtagerne. Når EU i dag sætter fælles grænseværdier for farlige stoffer i arbejdet, eller når EU-lovgivning sørger for, at alle de maskiner, virksomheder køber, kan betjenes på en forsvarlig måde, er det med til at sikre lønmodtagerne, så alle kan gå trygt og sikkert på arbejde.

Noget løses bedst nationalt

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har fra starten været store tilhængere af det europæiske samarbejde, og vi har sammen arbejdet for en lang række forbedringer for danske virksomheder og lønmodtagere.

Men selvom både vi i DA og FH er stærke tilhængere af det europæiske projekt, er det problematisk, når EU begynder at blande sig i områder, som bedst bliver løst i de enkelte medlemsstater.

Mindstelønsdirektivet er et eksempel på, at EU er gået for langt i sine bestræbelser på at ensrette lande med meget forskellige traditioner. I Danmark giver det ikke mening at have en lovreguleret mindsteløn, fordi lønnen aftales mellem arbejdsmarkedets parter uden lovgivers indblanding.

Den nuværende energikrise, som kommer på bagkanten af det russiske angreb på Ukraine, viser, at unionen her med fordel kan spille en langt større rolle.

Det er ikke sådan, at EU skal blande sig uden om alt på arbejdsmarkedet. Vi ønsker også, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan styrkes.

For eksempel forhandler parterne på EU-plan aktuelt om en ramme for hjemmearbejde og for, hvornår man forventes at være tilgængelig for arbejdspladsen. Ambitionen for os begge er at styrke rammerne for det fleksible arbejdsliv og samtidig balancere hensyn til psykisk sundhed.

EU arbejder aktuelt også for at skabe juridisk klarhed i platformsøkonomien. Med behørig respekt for nationale forskelle kan dette arbejde bidrage til at forbedre forholdene for lønmodtagere, der arbejder via digitale platforme i Europa, og skabe øget klarhed på området for platformsvirksomhederne.

Derudover ønsker vi, at EU har et langt stærkere fokus på at fremtidssikre det indre marked. Vi skal fremme sikker og ansvarlig brug af digitale løsninger – alt fra kunstig intelligens til ansvarlig datadeling. Fremtiden er om noget digital, og hvis vi kan få digitale løsninger til at fungere bedre på tværs af grænserne, er der virkelig store muligheder for de europæiske virksomheder og medarbejdere.

Coronapandemien og krigen i Ukraine viser også, hvordan EU spiller en kæmpe rolle, når det kommer til at støtte virksomheder og borgere i krisetider.

Kommissionen skal dog være bedre til at koordinere medlemslandene, så vi arbejder sammen og ikke modarbejder hinanden. Og EU skal hjælpe medlemslandene til at blive mere modstandsdygtige i kriser.

Den nuværende energikrise, som kommer på bagkanten af det russiske angreb på Ukraine, viser, at unionen her med fordel kan spille en langt større rolle.

Nok at tage fat på

Det er vigtigt, at EU fortsat sikrer global handel og frihandel på tværs af stater. Vi har set en række frihandelsaftaler med blandt andet Japan og Canada de senere år. Det arbejde skal fortsætte, for når vi kan konkurrere på lige vilkår flere steder, kan vi skabe endnu mere vækst og flere arbejdspladser i vores lille, åbne økonomi. Grundlaget for det indre marked er ens regler og lovgivning.

Der er nok at tage fat på de næste 50 år.

Vores opfordring er klar: Fokus på et bedre samspil mellem EU og den danske model, således at vi har klare og håndgribelige arbejdsbetingelser for virksomheder og gode vilkår for lønmodtagere.

Indlægget blev bragt i Børsen den 18. november 2022.

Læs mere om

EU OG INTERNATIONAL