Beskæftigelse

Finansministeren skal slippe foden fra speederen

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Af cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening Anders Borup Christensen

Sæsonen for sommergruppemøder blev skudt i gang i sidste uge med SF’s møde i Rørvig. Her blev der præsenteret flere krav til en kommende finanslov. Resten af partiernes sommergruppemøder følger i løbet af august, og det er allerede nu til at forudse, at listen af politiske ønsker til finansloven for 2026 bliver lang og dyr.

Og det er let at blive fristet til at give gaver til vælgerne. Både fordi råderummet aldrig har været større. Den seneste fremskrivning af de offentlige finanser viste en markant opjustering af råderummet, der nu er over 100 mia. kr. frem mod 2030. Og fordi et kommunalvalg og et folketingsvalg står for døren.

Pengene er der med andre ord, men opgaven for Wammen bliver at holde igen med gaveregnen. For der er ikke plads i dansk økonomi til en lempelse af finanspolitikken i 2026. Ledigheden er stadig lav, og der er fortsat mangel på medarbejdere i store dele af dansk økonomi. Og der er ikke tegn på, at situationen er mærkbart anderledes næste år.

Finansministeren trykker allerede på speederen i år, hvor den såkaldte finanseffekt i forvejen er høj. Dermed er der risiko for, at den økonomiske politik er for lempelig i forhold til temperaturen i dansk økonomi. En yderligere lempelse af finanspolitikken i 2026 vil dermed blot øge risikoen for højere inflation og ophedning af arbejdsmarkedet.

I 2025 og 2026 sendes der allerede mange milliarder til forsvaret i forbindelse med Accelerationsfonden. Ligeledes vil en pæn del af råderummet i 2027 og frem gå til forsvaret for at komme nærmere NATO-målsætningen om, at forsvarsudgifterne skal udgøre 3,5 pct. af BNP i 2035. Det er en bunden opgave, men betyder samtidig, at midlerne rettet mod den offentlige sektor allerede er betydelige.

Hvis finansloven for 2026 øger de offentlige udgifter yderligere, vil det blot skabe en endnu større offentlig sektor, som vil beslaglægge endnu mere af den arbejdskraft, som der i forvejen er stor konkurrence om på det danske arbejdsmarked. Dermed er der ikke plads på finansloven for 2026 til nye offentlige udgifter eller flere offentligt ansatte.

Vi er i øvrigt allerede i en situation, hvor den offentlige beskæftigelse er steget markant og ligger på et historisk højt niveau. De seneste 5 år er den offentlige beskæftigelse steget med mere end 50.000 ansatte. En stor del af den stigning skyldes, at der er blevet ansat mange flere medarbejdere i administrative funktioner.

Det er derfor helt afgørende, at Wammen formår at stå imod partiernes ønsker, der skubber på højere vækst i de offentlige udgifter. Det er hverken sundt for økonomien eller for virksomhedernes vækstmuligheder.

Finansloven bør i stedet indeholde konkrete initiativer, som reducerer antallet af administrative medarbejdere i den offentlige sektor og øger kapaciteten og arbejdsudbuddet i dansk økonomi. Det vil tage toppen af presset på det danske arbejdsmarked.

Bragt i Børsen d. 17. august 2025