Beskæftigelse
Opråb til nye EP-medlemmer: Glem ikke EU’s fælles udfordring med mangel på medarbejdere
24. juni 2024
Debatindlæg
Det er ikke kun Danmark, der lider under mangel på arbejdskraft. Det gør det meste af EU. Derfor bør udfordringen med mangel på arbejdskraft være et fælles anliggende i EU og i Europa-Parlamentet.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
Europaparlamentsvalget er nu veloverstået, og et nyt hold af danske EP-medlemmer er draget mod Bruxelles fyldt med visioner for at sætte deres aftryk på Europas fremtid.
Valgkampen var fuld af vigtige dagsordner som klima, grøn omstilling, sikkerhed og forsvar, men særligt et tema glimrede ved sit fravær – spørgsmålet om, hvordan EU skal sikre tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft i EU i dag og i fremtiden.
Det er nemlig ikke kun Danmark, der lider under mangel på arbejdskraft. Ser man på EU under ét, er manglen på arbejdskraft fortsat høj til trods for, at økonomierne rundt omkring i Europa kører i et langsommere gear end tidligere. Det er fx omtrent hver fjerde europæiske virksomhed inden for industri og service, der stadig melder om stor mangel på medarbejdere. Helt slemt står det til i et land som Polen, hvor seks ud af ti af virksomhederne inden for industri og service desperat mangler medarbejdere.
Selvom Polens problemer kan virke langt væk, kan det hurtigt blive en udfordring for Danmark. Internationale medarbejdere har spillet en afgørende rolle for fremgangen i beskæftigelsen i Danmark de seneste 10 år, ikke mindst i de seneste år, hvor beskæftigelsen har slået rekord igen og igen. Og her har polske medarbejdere netop været en af de store bidragsydere til beskæftigelsen i Danmark. Mere end hver femte medarbejdere fra EU kommer fra Polen. Men manglen på medarbejdere betyder, at vi ikke længere kan regne med samme omfang af polske medarbejdere; og det samme gælder i høj grad også for andre EU-borgeres bidrag til beskæftigelsen.
Med en demografisk udvikling i stærk modvind som følge af markant flere ældre udenfor arbejdsstyrken kombineret med lavere fødselsrater er der desværre ikke udsigt til, at manglen på arbejdskraft i Europa vil være et forbigående fænomen. En EU-fremskrivning viser, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder i løbet af de næste 10 år vil falde i 22 ud af 27 EU-lande, hvor der vil være mere end 10 mio. færre personer i den erhvervsaktive alder.
Udfordringen med mangel på arbejdskraft bør derfor være et fælles anliggende i EU. Mangel på hænder begrænser europæiske virksomheders vækstmuligheder i en stadigt stigende global konkurrence, som i sidste ende kan koste vækst og velstand for EU-borgerne. Derfor er det også glædeligt, at kommissionen i marts fremlagde en handlingsplan, som fremhæver relevante indsatsområder såsom reduktion af langtidsledige, ungeindsatser, nedbringelse af sygefraværet på arbejdspladserne samt fokus på at tiltrække arbejdskraft uden for EU.
Men der også behov for et fokus på højere tilbagetrækningsalder, brug af AI-teknologien samt højere fødselsrater. Vi håber, at de 15 nyvalgte danske EP-medlemmer vil vælge de udvalg, hvor kampen mod mangel på arbejdskraft udfolder sig, og hvor de sammen med deres europæiske kollegaer kan øge indflydelse på at løfte arbejdsudbuddet og vækstpotentialet i EU.
Debatindlæg bragt i Børsen den 24. juni 2024.