Beskæftigelse
Ønsker 3F virkelig sydeuropæiske tilstande?
14. oktober 2024
Debatindlæg
Man fristes derfor til at spørge 3F, hvilke dele af velfærdsstaten de ønsker at undvære.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nylig havde cheføkonomen fra 3F, Frederik I. Pedersen, en kommentar i Børsen, hvor han fremførte, at levetidsindekseringen fra velfærdsaftalen hæver den danske pensionsalder til et ekstremt niveau sammenholdt med andre europæiske lande.
Det er rigtigt, at Danmark aktuelt har udsigt til den højeste pensionsalder på tværs af EU-landene. Det kræver det, når vi i Danmark har en stor offentlig sektor, hvor blandt andet sundhedsvæsenet, ældreplejen og uddannelserne er skattefinansierede. En stor og omfattende velfærdsstat kræver en høj beskæftigelse.
Kronjuvelen
Velfærdsforliget er derfor kronjuvelen i den økonomiske politik i Danmark, og det sikrer, at arbejdsstyrken følger med befolkningsudviklingen, så udgifterne til velfærd kan finansieres, uden at der er behov for skattestigninger eller andre besparelser på de offentlige budgetter.
Men den høje pensionsalder i Danmark skyldes også, at der er en lang række EU-lande, som slet ikke har håndteret den åbenlyse udfordring, som en aldrende befolkning vil være for samfundsøkonomien.
17 ud de 27 EU-lande planlægger slet ikke eller kun i meget begrænset omfang, at pensionsalderen skal stige i fremtiden. Det gælder f.eks. Rumænien, Polen og Ungarn, men også lande som Frankrig og Spanien. Det er alle lande, som i forvejen kæmper med store underskud på de offentlige finanser og med høj offentlig gæld.
Spanien har eksempelvis aktuelt en tårnhøj offentlig gæld på ca. 110 pct. af bnp og et offentligt underskud på 3,6 pct. af bnp. Til sammenligning har Danmark en gæld på ca. 34 pct. af bnp og et overskud på den offentlige saldo på 3,3 pct.
Ser man fremad, udfordres de spanske offentlige finanser netop af flere ældre, stigende sundhedsudgifter og færre i den erhvervsaktive alder. Spanien og de andre lande er næppe gode rollemodeller for den danske økonomiske politik.
Men hvis vi alligevel følger logikken hos 3F’s cheføkonom og lader os inspirere af denne gruppe af europæiske lande, som ikke hæver pensionsalderen i fremtiden, skulle vi i princippet holde op med at hæve folkepensionsalderen fra de 69 år, som Folketinget allerede har besluttet, at pensionsalderen skal stige til i 2035. Det svarer i øvrigt til, hvad dele af 3F har foreslået.
Det vil være en katastrofe for dansk økonomi. Det vil betyde, at beskæftigelsen vil falde med 22.000 fuldtidspersoner i 2040 og med 153.000 fuldtidspersoner i 2080, mens de offentlige finanser vil blive uholdbare med -2 pct. af bnp.
Det betyder, at finanspolitikken skal strammes med 58 mia. kr. (2025-priser) varigt. Det svarer til, at man afviklede hele den kommunale ældrepleje eller fyrede 120.000 offentligt ansatte svarende til næsten hver syvende medarbejder i den offentlige sektor.
Man fristes derfor til at spørge Frederik I. Pedersen, hvilke dele af velfærdsstaten han ønsker at undvære, eller hvilket sydeuropæisk land han ser som foregangsland? Umiddelbart virker danske tilstande noget mere attraktive.
Debatindlæg bragt i Børsen den 14. oktober 2024.