Beskæftigelse

Det handler ikke om billig arbejdskraft - men om nok arbejdskraft

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Mangel på medarbejdere kan ikke bare løses med højere løn, som ny debatbog foreslår.

Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.

Virksomhederne mangler arbejdskraft. Det har været budskabet fra DA i en årrække. Baggrunden har været, at virksomhederne generelt har svært ved at besætte deres ledige stillinger, og de økonomisk nøgletal på området har da også alle peget på massiv mangel på medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Aktuelt er manglen på medarbejdere stadig høj, og Finansministeriet vurderer, at beskæftigelsen i år ligger mere end 70.000 personer over sit strukturelle niveau.

For nyligt har en række af fagbevægelsens økonomer, folketingspolitikere m.fl. i en debatbog argumenteret for, at manglen på medarbejdere i den private sektor slet ikke er noget samfundsøkonomisk problem, som politikerne behøver at bruge tid på.

Budskabet i dette nye ”mangelmanifest” er, at markedet skal håndtere udfordringen med mangel på medarbejdere med højere løn, så efterspørgslen efter arbejdskraft mindskes, og manglen forsvinder af sig selv. Virksomhedernes opråb om reformer, som øger arbejdsudbuddet, er ifølge forfatterne med andre ord blot et udtryk for, at virksomhederne ikke ønsker at betale mere i løn til deres medarbejdere.

Det er en fortælling, som ikke har noget med virkeligheden at gøre.

For det første er virksomhederne hver dag ude i ”markedet” og konkurrerer om medarbejderne. DA’s seneste lønstatistik viste, at lønnen på DA-området i de seneste kvartaler er steget med mere end 5 pct. i forhold til året før. Til sammenligning faldt lønstigningerne til under 2 pct., da corona ramte i 2020. De relativt høje lønstigninger nu skal netop ses i sammenhæng med, at der mangler medarbejdere. Så bare rolig – markedet virker.

For det andet så vil øget arbejdsudbud på sigt kun have yderst begrænset betydning for lønnen i en lille åben økonomi som den danske. Det viser en modelberegning, som DA har fået lavet på Finansministeriets nye MAKRO-model. Beregningen viser, at hvis vi gennemfører DA’s reformkatalog, som øger arbejdsudbuddet med 24.000 frem mod 2030, reduceres lønnen kortvarigt med omkring 0,3 pct. i perioden frem mod 2030 og på sigt er lønniveauet uændret. Det skyldes, at lønnen følger udviklingen i produktiviteten på længere sigt.

For at få en fornemmelse af hvad en løneffekt på 0,3 pct. svarer til, kan det nævnes, at lønningerne antages at stige med ca. 21 pct. i perioden 2025-2030 i Finansministeriets seneste fremskrivning. Derfor er det altså ikke effekten på lønnen, som spiller nogen rolle, når DA argumenterer for øget arbejdsudbud.

I stedet handler det om hvilket samfund, vi vil gerne vil have i fremtiden. I DA ønsker vi et samfund med vækst og høj beskæftigelse, og hvor der er ressourcer til at gennemføre den grønne omstilling og sikre en offentlig velfærd, som opfylder borgernes behov.

Uden nye reformer, som løfter arbejdsudbuddet, vil beskæftigelsen falde i mange år frem. Derfor er der behov for nye reformer, som løfter beskæftigelsen i de kommende år, ellers bliver det vanskeligt at komme i mål med disse ambitioner.

Debatindlæg bragt i Børsen den 16. september 2024.