
Beskæftigelse
Argumenterne for lønløft krakelerer
19. juni 2024
Debatindlæg
I december 2023 blandede politikerne sig i den danske model ved at give et ekstraordinært lønløft til blandt andet pædagoger, der skulle afhjælpe manglen på medarbejdere. Men en ny befolkningsprognose viser, at det argument ikke længere holder.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nyligt kom Danmarks Statistik med en ny befolkningsprognose, som viser, at der vil være væsentlige færre børn i fremtiden end tidligere forventet. Det skyldes lavere forventninger til fødselsraten i fremtiden oven på en periode, hvor fødselsraten er faldet.
Den gamle prognose viste, at antallet af børn mellem 0-5 år ville stige med 61.000 frem mod 2035. Nu er forventningen, at antallet af børn kun vil stige med godt 18.000– altså en nedjustering på hele 43.000 børn. En så markant nedjustering har blandt den konsekvens, at der bliver brug for langt færre pædagoger, end man hidtil har regnet med.
I Finansministeriets – nu forældede prognose – forventede man, at der ville være brug for 9.600 ekstra pædagoger frem mod 2035, samtidig med at der kun blev uddannet 4.600. Altså var der et ”underskud” på 5.000 pædagoger. Det billede ændres fuldstændigt med den nye befolkningsprognose, hvor underskuddet forvandles til overskud på 2.000 pædagoger, ifølge en analyse fra SMVdanmark
At der også i fremtiden ville være store rekrutteringsudfordringer for pædagoger, var et bærende argument for regeringens trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor, hvor man fra Christiansborg målrettede næsten 7 mia. kr. til udvalgte faggrupper i den offentlige sektor, herunder pædagogerne.
Den argumentation er nu krakeleret for pædagogerne, når der ikke længere vil være mangel på dem. Det viser, hvor uhensigtsmæssig regeringens indgriben i løndannelsen på det offentlige arbejdsmarked var.
For selvom pædagogerne udfører et vigtigt job, valgte man at bryde med principperne i den danske aftalemodel, hvor lønnen i den offentlige sektor altid skal følge den private lønudvikling, og hvor det er de konkurrenceudsatte virksomheder, som fastlægger lønudviklingen i Danmark.
I stedet burde man have ændret lønsystemet i den offentlige sektor, så det faktisk var muligt – indenfor den aftalte lønramme og uden politisk indblanding – at give ekstra løn til de faggrupper, der er mangel på, eller til de medarbejdere, som udmærker sig og gør en ekstra indsats i hverdagen.
Som det er nu, får alle stort set den samme lønstigning i den offentlige sektor og lønstigninger, som er aftalt lokalt, udgør kun en meget lille del af lønudviklingen. Det står i vejen for, at man i de offentlige overenskomster kan håndtere de rekrutteringsudfordringer, som dele af den offentlige sektor står overfor, hvilket de økonomiske vismænd også pointerede i deres seneste produktivitetsrapport.
Hvis den offentlige løndannelse var mere fleksibel, var det ikke nødvendigt med politiske indgreb. Så ville lønnen selv kunne tilpasse sig til udviklingen og efterspørgslen på det offentlige arbejdsmarked.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten/Finans den 19. juni 2024.