Beskæftigelse
AI kan give bedre og sjovere job i det offentlige
8. november 2024
Debatindlæg
Jeg blev rigtig ærgerlig, da jeg læste Regitze Flannov og Lucas Cones indlæg i Politiken om Dansk Arbejdsgiverforenings rapport og anbefalinger om brug af AI i den offentlige sektor. Indlægget bærer nemlig tydeligt præg af, at skribenterne har haft automatpiloten slået til og mildt sagt går temmelig fordomsfuldt til sagen og DA’s intentioner.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
I den rapport, som Boston Consulting Group har udarbejdet for DA om potentialet i at indfase AI på en række store fagområder i den offentlige sektor, sættes der blandt andet fokus på, hvor meget tid det kan frigive for de ansatte, hvis de bruger AI-teknologi til en række af især de administrative opgaver. På undervisningsområdet – som Flannov og Cone interesserer sig for – peges der i rapporten konkret på forberedelse af undervisning, evaluering af opgaver, interaktiv læring, identifikation af snyd og dokumentation i forhold til blandt andet læreplaner som opgaver, hvor AI med fordel kan anvendes og frigøre tid fra lærerne.
Flannov og Cone går derfor helt galt i byen, når de uden videre sætter lighedstegn mellem brugen af AI i lærergerningen, og at ”en lærer bare én til én kan erstattes af en teknologi”, som de anklager DA for at have foreslået. Det har DA aldrig slået til lyd for, og vi er enige om, at den menneskelige kontakt er helt afgørende i undervisning. Derfor mener vi lige nøjagtigt, at lærerne – og alle andre offentligt ansatte – skal bruge deres tid mest muligt på kerneopgaven, hvor de er sammen med eleverne eller borgerne. Og hvis gode AI-løsninger kan hjælpe lærerne med at frigøre noget af den tid, som de i dag bruger på at rette opgaver eller forberede differentierede undervisningsforløb, er det da kun i alles interesse. Det er naturligvis stadig lærerne, som skal have ansvaret for planlægningen, selve undervisningen og dialogen med eleverne.
Dermed mener vi også, at AI kan medvirke til at skabe bedre og sjovere job i det offentlige, hvor medarbejderne i højere grad kan koncentrere sig om det, som de er uddannet til og brænder for. Det var jo formentlig for at gøre en forskel for borgerne eller eleverne og ikke at bruge tiden på administration eller at opdage snyd i afleveringer, at de i sin tid valgte netop den profession.
I DA-rapporten opgør Boston Consulting Group, hvor mange medarbejdere på de enkelte områder som samlet set kan frigøres til andre opgaver, hvis den offentlige sektor benytter potentialet i AI-løsninger. Potentialet svarer til cirka 6.000 årsværk årligt og samlet set 90.000 i 2040, hvoraf de cirka 9.000 årsværk er på lærerområdet. Men hvor Flannov og Cone udlægger det, som om det partout skal betyde 9.000 færre lærere, er det ikke en konklusion, som DA drager. Vi håber naturligvis som repræsentant for de private virksomheder, at mange af de frigivne hænder i den offentlige sektor kan gøre gavn på områder i den private sektor, hvor der mangler arbejdskraft. Men nogle kan også bruges på SOSU-området, hvor vi også kommer til at mangle hænder i fremtiden. Eller politikerne kan vælge, at nogle af de frigivne hænder skal bruges til eksempelvis at have flere lærere i undervisningen, eller sikre at alle undervisere er læreruddannede, til gavn for eleverne i folkeskolen. Men ingen kan vel have interesse i, at lærere eller andre offentligt ansatte bruger tiden på opgaver, som kan gøres hurtigere og lige så godt ved hjælp af AI.
Debatindlægget er bragt i forkortet form i Politiken den 8. november 2024.