Beskæftigelse
Danmark er europamester i at få ledige seniorer i arbejde
2. december 2023
DA Analyse
Danmark er det land i Europa, der har størst succes med at få ledige seniorer i arbejde, viser ny DA-analyse. Samtidig er det kun 2,3 procent af alle forsikrede seniorer, der er ledige – og i mange a-kasser og kommuner er ledigheden endnu lavere.
Tæt på fire ud af ti af alle ledige seniorer i alderen 55-74 år er kommet i arbejde i 2022. Det er en markant større andel end i mange af de øvrige europæiske lande, og placerer Danmark på en førsteplads som det land i Europa, der er bedst til at få ledige seniorer i arbejde igen, jf. figur 1.
Samtidig har Danmark også den laveste andel langtidsledige seniorer i Europa i 2. kvartal 2023, jf. figur 2.
Fåtal af ledige blandt de forsikrede seniorer
Den danske succes med at få ledige seniorer i arbejder afspejler sig også i en lav ledighed blandt seniorerne.
Ud af de knap 270.000 seniorer på 60 år eller derover, som er forsikret gennem en A-kasse, var kun 2,3 procent ledige i juli 2023. Det svarer til omtrent 6.200 personer. Andelen er dermed lavere nu end før corona, hvor 3,1 procent af de forsikrede seniorer var ledige i juli 2019.
I nogle af a-kasserne er andelen af ledige seniorer endda væsentligt lavere end 2,3 procent Din Sundhedsfaglige A-kasse, der fortrinsvis forsikrer sygeplejersker, jordemødre, psykoterapeuter mv., har landets laveste seniorledighed. Her er kun 63 medlemmer på 60 år eller derover ledige svarende til 0,6 procent.
Tilsvarende er der 261 ledige seniorer hos FOA og 117 ledige seniorer hos Dansk Metal A-kasse svarende til henholdsvis 1,1 procent og 1,2 procent af a-kassernes seniormedlemmer, jf. figur 3.
Med en ledighedsprocent på 2,3 procent er ledigheden blandt forsikrede seniorer lavere end for alle aldersgrupper tilsammen, hvor den samlede ledighed er på 3,1 procent
Ledigheden er højst blandt de 25-29-årige, hvilket blandt andet skyldes, at der indgår en del nydimitterede i gruppen, men ledigheden blandt de 30-39-årige er også højere end gennemsnittet for alle aldersgrupperne tilsammen, jf. figur 4.
Tre ud af fire kommuner har en seniorledighed blandt forsikrede, der er lavere end eller på niveau med gennemsnittet for alle aldersgrupper. Kun i 21 kommuner er ledigheden blandt seniorerne en smule højere end det gennemsnitlige niveau, jf. figur 5.
Størst er forskellen i Aarhus, hvor ledigheden blandt de forsikrede seniorer er 2,3 procentpoint lavere end gennemsnittet i kommunen. Med en seniorledighed på 2,6 procent i Aarhus, har Aarhus fx 5 ledige metalarbejdere, 6 ledige medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse og 7 ledige medlemmer af FOA på 60 år eller derover.
Omvendt har Hørsholm en ledighed blandt seniorer på 3,6 procent, hvilket er 1 procentpoint over gennemsnittet i kommunen. Bag andelen gemmer sig kun 44 ledige seniorer, hvoraf de 10 er medlem af Ledernes A-kasse.
Thisted er den kommune i landet, der har den laveste seniorledighed. Kun 23 forsikrede seniorer, svarende til 1 procent, er ledige i Thisted. Heraf er 9 seniorer medlem af 3F. 12 ud af 22 a-kasser har ikke en eneste ledig på 60 år eller derover i Thisted.
Højest er seniorledigheden i Københavns Kommune, hvor 690 forsikrede seniorer er ledige, svarende til 3,7 procent. A-kasse-ledigheden i København er størst blandt seniorer, der er medlem af FTF-a, som har 89 ledige seniormedlemmer i København.
Med kun 6.200 ledige seniorer med hver deres jobønsker, kompetencemæssige baggrund og bopæl i forskellige landsdele vil ansættelse af ledige seniorer langt fra kunne løse udfordringen med den omfattende mangel på medarbejdere.
Sådan har vi gjort
Internationalt opgøres antallet af ledige på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en stor interviewundersøgelse. I Danmark deltager 72.000 personer på årsbasis.
Arbejdskraftundersøgelsen er baseret på internationalt anvendte definitioner, så resultaterne er internationalt sammenlignelige. Her afviger opgørelsen af ledige fra Danmarks Statistiks registerbaserede ledighed, som er jobklare modtagere af dagpenge eller kontanthjælpsydelser.
Ledige i Arbejdskraftundersøgelsen defineres som personer uden beskæftigelse, der samtidig aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et job inden for to uger. Hermed kan ledige i Arbejdskraftundersøgelsen også omfatte studerende eller selvforsørgende, som aktivt søger efter arbejde.
Eurostats opgørelse af ledige, som finder arbejde, er baseret på personer, der har deltaget i Arbejdskraftundersøgelsen i to sammenhængende kvartaler. Andelen af ledige i arbejde opgøres som andelen af ledige i det første af de to sammenhængende kvartaler. Opgørelsen er for 55-74-årige.
Eurostats opgørelse af langtidsledige omfatter personer, som været ledige i mere end 12 måneder. Langtidsledigheden opgøres som andelen af alle ledige. Opgørelsen er for 55-74-årige.
Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.