Beskæftigelse
AE overser fuldstændigt dansk økonomis største problem
6. juli 2023
Debatindlæg
Det er ude af trit med virkeligheden, når AE taler for en reformpause. De glemmer fuldstændigt, hvor stort et problem mangel på medarbejdere er for dansk økonomi.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
For at par uger siden kunne man hos Finans og i Jylllands-Posten læse en kommentar, hvor cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Sofie Holme Andersen, argumenterede for, at der ikke er behov for reformer. Det skyldes ifølge AE, at de offentlige finanser grundlæggende er sunde.
Men man kan ikke sætte lighedstegn ved stærke offentlige finanser og intet behov for reformer. Det er en fejlslutning, som overser dansk økonomis største problem – nemlig mangel på medarbejdere. Vi befinder os i en rekrutteringskrise, som formentligt kun bliver værre, når de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet af de kommende år.
AE havde blot behøvet at kontakte en elektriker eller tømrer, besøge den lokale cafe eller snakke med lederen af en daginstitution eller et plejehjem for at konstatere, at problemet med mangel på medarbejdere er særdeles stort.
Manglen på medarbejdere ses også tydeligt i statistikkerne. Nye tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering viser f.eks., at over hver femte rekrutteringsforsøg i perioden september 2022 til februar 2023 var forgæves. Det svarer til 85.000 forgæves rekrutteringer. Samtidigt melder omkring hver tredje service- og byggevirksomhed om mangel på medarbejdere.
Det er derfor ude af trit med virkeligheden, når AE postulerer, at der ikke er behov for generelle reformer, som øger arbejdsudbuddet.
AE havde blot behøvet at kontakte en elektriker eller tømrer, besøge den lokale cafe eller snakke med lederen af en daginstitution eller et plejehjem for at konstatere, at problemet med mangel på medarbejdere er særdeles stort.
Det skal retfærdigvis siges, at AE anerkender, at der behov for at sikre flere faglærte og velfærdsmedarbejdere i fremtiden. Det virker dog som om, at AE taler med to tunger, når de samtidigt argumenter for en generel reformpause.
Antallet af faglærte i arbejdsstyrken falder med næsten 80.000 personer frem mod 2030. Det kalder ikke på en reformpause, men derimod politisk handling. Og her kommer man ikke uden om at se på senere tilbagetrækning og lettere adgang til udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU. Investeringer i erhvervsuddannelserne, så flere unge bliver faglærte, er naturligvis også en del af svaret, men kan ikke stå alene – slet ikke på kort sigt.
En reformpause gør heller ikke de offentlige finanser mere robuste over for fremtiden. Man skal nemlig også huske på, at opgørelsen af de offentlige finansers sundhedstilstand hviler på en lang række forudsætninger; og der skal ikke pilles voldsomt meget i forudsætningerne bag Finansministeriets udregninger før, at det offentlige overskud bliver vendt til underskud.
Eksempelvis forudsætter Finansministeriet, at danskernes arbejdstid vil være uændret i fremtiden, selvom der historisk har været en nedadgående tendens i vores arbejdstid. Hvis faldet fortsætter, vil det betyde, at både den private og offentlige sektor vil mangle endnu flere medarbejdere. Men vi vil også have sværere ved at få de offentlige finanser til at hænge sammen.
Derfor er det alt for tidligt at aflyse behovet for reformer. Der er derimod brug for reformer, der øger beskæftigelsen markant, så problemerne med mangel på medarbejdere kan afhjælpes. Det burde AE også have klarsyn nok til at anerkende.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten/Finans den 6. juli 2023.