Beskæftigelse
Kommunalt smuthul kan koste virksomhederne dyrt
2. maj 2019
Debatindlæg
Der er stor forskel på, hvordan kommunerne bruger reglerne for forlængelse af sygedagpenge. Det har betydning for både den enkelte borger og for virksomhederne.
Danskere på sygedagpenge skal have afklaring hurtigst muligt. Er personen ved at være rask, så vedkommende kan vende tilbage på arbejde? Er der stødt komplikationer til, der gør, at planerne må ændres? Eller er sygeperioden slut, så man i stedet skal i gang med at jobafklaringsforløb?
Det er kommunerne, der kender – eller bør kende - svarene på de spørgsmål, men tallene viser, at der er store forskelle i deres håndtering af sygedagpengesagerne.
Det er som udgangspunkt muligt at få sygedagpenge i 22 uger, men kommunerne kan forlænge perioden. Det skete i 35.000 tilfælde i 2016. Et af kriterierne for forlængelse er ’afklaring’, der dækker over, at kommunen ikke har fået afklaret den sygemeldtes arbejdsevne inden for de 22 uger. Den begrundelse bruges i ca. hvert fjerde tilfælde, og sygedagpengeperioden kan forlænges op til 69 uger. Når det sker, udebliver beslutningen om, hvad der skal ske. Det har konsekvenser. Både for den sygemeldte, men også for den virksomhed, vedkommende arbejder på.
For den enkelte borger betyder det, at sygeperioden bliver forlænget, i stedet for at vedkommende bliver hjulpet videre.
For virksomhederne betyder det, at de er tvunget til at undvære medarbejderen i endnu længere tid. Det kan have en økonomisk konsekvens i form af vikaromkostninger, hvis det lykkedes virksomheden at finde en afløser. En del af sygedagpengeregningen vil også blive sendt videre til virksomheden. Derudover vil det typisk betyde et vist produktionstab, og i en tid med udbredt mangel på arbejdskraft er det det stik modsatte af, hvad danske virksomheder har brug for.
Kan fungere som smuthul
For kommunen kan forlængelsen bunde i et reelt behov for mere tid til at afklare arbejdsevnen. Men reglen kan også fungere som et smuthul, der giver mulighed for at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske. Og det kan altså ende med at fastholde borgeren i sygdomsforløbet med konsekvenser for både den enkelte og for arbejdspladsen.
Ankestyrelsen har for nyligt undersøgt kommunernes praksis for forlængelse af sygedagpengeperioden. Undersøgelsen viser bl.a., at der er fejl i 55 pct. af de sager, hvor kommunerne har forlænget sygedagpengene med henvisning til, at der manglede afklaring. En stor andel af forlængelserne er altså ikke i overensstemmelse med reglerne.
Store kommunale forskelle
Der er også stor forskel på, hvordan kommunerne bruger forlængelser. I Nyborg kommune forlænges f.eks. hver tredje sygedagpengeforløb, imens det i nabokommunen Faaborg-Midtfyn er hver sjette. Hvis man er sygemeldt i Faaborg-Midtfyn kommune er der med andre ord dobbelt så stor chance for at få klarlagt, hvad der skal ske inden for 22 uger, end hvis man bor i Nyborg.
Det kan ikke være meningen.
De meget forskellige måder at bruge reglerne på bunder bl.a. i, at der er hele syv forskellige kriterier for forlængelse af sygedagpengene. Derfor bør reglerne forenkles og muligheden for at forlænge en sygedagpengeperiode på grund af manglende afklaring bør slet og ret fjernes.
Det vil give en mere lige behandling på tværs af kommunegrænserne, og det vil sende et klart signal til kommunerne om hurtigere at iværksætte effektive tilbud for sygedagpengemodtagere samt til at afslutte sygedagpengesagerne.
Det vil være en fordel for både virksomheder og medarbejdere.
Dette debatindlæg bygger på DA Analysen "Kommunalt smuthul i sygedagpengeregler kan fastholde mennesker i sygdom"
Bragt på Policywatch den 2. maj 2019.