Beskæftigelse
Kommunalt smuthul i sygedagpengeregler kan fastholde mennesker i sygdom
2. maj 2019
DA Analyse
En forenkling af reglerne i sygedagpengesystemet kan både lukke et smuthul i reglerne og hjælpe med at få flere danskere hurtigere tilbage i arbejde efter en sygemelding
Personer, der midlertidigt er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller er kommet til skade, kan få sygedagpenge. Sygedagpenge er en offentlig forsørgelsesydelse, der er på samme niveau som dagpenge ved ledighed.
Det er som udgangspunkt muligt at få sygedagpenge i 22 uger, men kommunerne kan forlænge sygedagpengeperioden, hvis den sygemeldte opfylder én af syv kriterier. I 2016 fik knap 35.000 sygemeldte forlænget sygedagpengene.
En af de syv forlængelsesmuligheder, som kommunerne ofte anvender, er ”afklaring”. Cirka hver fjerde forlængelse sker med denne begrundelse. Det betyder, at kommunen ikke har fået afklaret den sygemeldtes arbejdsevne inden for de 22 uger, og sygedagpengeperioden forlænges derfor i op til 69 uger. Beslutningen om, hvad der skal ske fremadrettet, udebliver altså.
For den enkelte borger betyder forlængelsen, at sygeperioden bliver forlænget, i stedet for at vedkommende bliver hjulpet videre – enten tilbage i arbejde eller videre til f.eks. et jobafklaringsforløb.
For kommunen kan forlængelsen bunde i et reelt behov for mere tid til at afklare arbejdsevnen, men reglen kan også fungere som et smuthul, der giver mulighed for at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske, og dermed ende med at fastholde borgeren i sygdomsforløbet.
Undersøgelse af forlængelser
Ankestyrelsen har for nyligt undersøgt kommunernes praksis for forlængelse af sygedagpengeperioden. Undersøgelsen viser bl.a., at der er fejl i 55 pct. af de sager, hvor kommunerne har forlænget sygedagpengene med henvisning til, at der manglede afklaring. En stor andel af kommunernes forlængelser er dermed ikke i overensstemmelse med reglerne, og borgerne burde i stedet være overgået til jobafklaringsforløb.
Der er stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne bruger muligheden for at forlænge sygemeldtes sygedagpengeperiode. Eksempelvis er der forskellig praksis for at forlænge sygedagpengeperioden i de 2 fynske nabokommuner Nyborg og Faaborg-Midtfyn. Mens hver tredje sygedagpengeforløb er forlænget i Nyborg, er det kun halvt så stor en andel i Faaborg-Midtfyn.
Hvis ikke en af de syv forlængelsesregler er opfyldt, har personen ret til et jobafklaringsforløb på op til to år, hvor pågældende får ressourceforløbsydelse. Den ydelse svarer til kontanthjælp, men er uafhængig af formue og ægtefælles indkomst. Et jobafklaringsforløb varer op til to år, hvorefter den pågældende kan påbegynde et nyt jobafklaringsforløb.
Stor forskel på kommunernes praksis
Meget tyder på, at kommunerne bruger forlængelse af sygedagpengene og jobafklaringsforløb som substitutter. Mens Nyborg Kommune har en høj andel af forlængelser, er andelen af borgere, der deltager i jobafklaringsforløb relativt lav. Det omvendte er tilfældet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Her er andelen af personer i jobafklaringsforløb dobbelt så høj som i Nyborg Kommune. Dermed er der stor forskel på kommunernes visitationspraksis på sygedagpengeområdet.
En måde at mindske de store forskelle i kommunal praksis er at reducere antallet af forlængelsesmuligheder. Hvis muligheden for at forlænge pga. manglende afklaring samtidig fjernes, vil kommunernes incitament til hurtigere at iværksætte effektive tilbud for sygedagpengemodtagere - samt til at afslutte sygedagpengesagerne – også blive større.
Denne analyse er også bragt som debatindlæg. Læs mere her.