Beskæftigelse
DA Jobbarometer
23. marts 2022
Artikel
Jobbarometeret viser, hvordan den til enhver tid siddende regerings politik påvirker virksomhedernes mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Med andre ord: Hvordan påvirker de politiske beslutninger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen på længere sigt?
Skiftende regeringers beslutninger om at ændre reglerne for dagpenge, førtidspension, efterløn og folkepension har over en længere årrække bidraget til at øge arbejdsudbuddet. De store bidrag fra de gennemførte reformer ebber dog på længere sigt ud.
DA Jobbarometer følger løbende, hvordan de politiske beslutninger under den nuværende regering påvirker arbejdsudbuddet og derved beskæftigelsen på længere sigt.
Hver gang politikerne træffer en beslutning, som påvirker de private virksomheders muligheder på at rekruttere nye medarbejdere, bliver barometeret opdateret.
Her medtages de politiske beslutninger, som påvirker det samlede arbejdsudbud på længere sigt. Barometeret viser den samlede effekt af alle politiske beslutninger, der er truffet i løbet af den nuværende regeringsperiode. Der medtages alene de beslutninger, som er aftalt og som bakkes op af et politisk flertal. Virkningen af regeringsudspil indregnes derfor ikke i barometeret.
Der ses derudover på udviklingen i den offentlige beskæftigelse, idet det også har betydning for den private beskæftigelse på længere sigt.
Der tages udgangspunkt i ministeriernes egne skøn, og nedenstående tabel er ikke nødvendigvis udtryk for DA’s samlede vurdering af de enkelte elementer.
Aktuel status for politiske beslutninger, der påvirker arbejdsudbuddet
Aktuelt viser jobbarometeret et minus på arbejdsudbuddet på 8.900 fuldtidspersoner. Det afspejler blandt vedtagne finanslove, Aftalen om ny ret til tidlig pension samt seneste aftale om En ny reformpakke for dansk økonomi.
For sidstnævnte er kun medregnet arbejdsudbudseffekten fra de delaftaler, som aktuelt kan gennemføres. Således er arbejdsudbudseffekten fra delaftalen om Nyuddannede dimittender hurtigere i job ikke medtaget, da initiativerne er forligsbelagte, og dermed kun kan gennemføres, når der er opnået enighed i forligsgruppen. Tilsvarende er effekten af de initiativer, som var betinget af finansiering fra justeringen af dimittenddagpengene, heller ikke medregnet.
Arbejdsudbudsvirkningen bygger på offentliggjorte skøn fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Den forventede udvikling i den offentlige beskæftigelse er baseret på Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2021. Heraf fremgår det, at regeringen forventer, at den offentlige beskæftigelse vil stige med ca. 20.000 personer fra 2019 til 2022, svarende til lidt over 16.000 fuldtidspersoner. Denne stigning i den offentlige beskæftigelse vil svække den strukturelle private beskæftigelse. Samlet set vil regeringens initiativer hermed reducere den strukturelle private beskæftigelse med omkring 25.200 personer.
Sådan måler vi
Jobbarometeret viser den varige ændring i arbejdsudbuddet, der følger af de politiske initiativer. Effekterne opgøres for år 2025 og 2030.
Effekt på det samlede arbejdsudbud
I DA Jobbarometer indregnes alle politiske initiativer, som påvirker arbejdsudbuddet. Dermed indgår både initiativer, som vedrører beskæftigelsesindsatsen, de offentlige ydelser samt ændringer i skatter og afgifter.
Opgørelsen tager udgangspunkt i politiske aftaler eller gennemførte initiativer, og den vil i videst muligt omfang basere sig på ministeriernes egne vurderinger af arbejdsudbudseffekterne. Jobbarometeret opdateres løbende i takt med indgåelse af politiske aftaler.
Det er alene de varige/strukturelle effekter, som indgår i barometeret. Politiske tiltag, der på kort sigt øger beskæftigelsen - fx en midlertidig lempelse af finanspolitikken - vil ikke indgå i jobbarometeret.
Udvikling i den offentlige beskæftigelse
Hvis de politiske beslutninger fører til, at der ansættes flere i den offentlige sektor, uden at der samtidig gennemføres initiativer, der øger arbejdsudbuddet, begrænses beskæftigelsen i den private sektor på længere sigt.
Der tages udgangspunkt i stigningen i forhold til niveauet for den offentlige beskæftigelse i 2019. Det gøres ud fra en præmis om, at den nuværende regering ikke har været ansvarlig for finanspolitikken for 2019, der blev fastlagt af den tidligere regering. Med finansloven for 2020 fastlagde den nuværende regering derimod de offentlige udgifter for 2020, hvorfor det også er rimeligt at holde den siddende regering ansvarlig for udviklingen i den offentlige beskæftigelse fra 2019 og frem. Efterhånden, som der foreligger finanslove for de efterfølgende år, vil flere år indgå i opgørelsen af, hvordan den offentlige beskæftigelse udvikler sig.
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse baseres på regeringens seneste skøn i enten konvergensprogrammet eller økonomisk redegørelse.
Varig effekt på arbejdsudbud og private beskæftigelse under tidligere regeringer
I tabellen nedenfor fremgår en samlet oversigt over regeringens initiativer, der varigt påvirker den private beskæftigelse i enten opadgående eller nedadgående retning.
