Arbejdsmiljø og sundhed
Nuancerne skal med i debatten om stress
15. maj 2024
Debatindlæg
Arbejdet kan nemt blive den åbenlyse skurk, når stressen rammer, mens andre faktorer, såsom livsstil, manglende søvn, ensomhed eller sygdom, er sværere at indramme.
Af Christina Sode Haslund, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i Dansk Arbejdsgiverforening.
Spørgsmålet om stress, dets årsager og omkostninger ikke er så sort-hvidt, at det kan presses ind i et excelark. Derfor er det problematisk, når AE-rådet konkluderet – bl.a. her i avisen – at arbejdsrelateret stress koster 55 mia. kr. hvert eneste år, mens det fx fra NFA lyder, at stress på arbejdspladsen koster mindst 16,4 mia. kroner årligt.
Vi kan alle blive enige om, at stress koster dyrt – for den enkelte, for virksomhederne og for dansk økonomi. Men inden man lægger tal i et regneark, bør man så som minimum overveje om arbejdet er én faktor blandt mange – og ikke den eneste årsag til stress? Det mener vi i DA.
Tal fra Danskernes Sundhed viser fx, at beskæftigede er blandt de mindst stressede grupper i samfundet. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at beskæftigede også bliver stressede – og arbejdet kan spille en central rolle for stressniveauet.
Men den langvarige, farlige stress, som er et problem for os, er en belastningsreaktion, der opstår, når man oplever, at der over længere tid og oftest på flere fronter bliver stillet krav til én, som man ikke har ressourcerne til at efterleve.
Her kan arbejdet nemt blive den åbenlyse skurk, fordi det er noget, man kan mærke og føle på, mens andre faktorer, som vi ved har stor betydning for vores stressniveau – såsom livsstil, manglende søvn, ensomhed eller sygdom – er sværere at indramme.
Netop derfor er det problematisk, når AE-rådet eller NFA påstår, at arbejdsrelateret stress koster samfundet flere milliarder kroner. For virkeligheden er ikke så lige til, at man alene kan forklare stress ud fra arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats.
Det er vigtigt at understrege, at hensigten ikke er, at ansvarsfritage arbejdsgiverne. Vi har et stort ansvar. Vi skal fokusere på at forebygge de belastninger, der kan opstå i arbejdet, ligesom vi skal fremme de ting, vi ved, der er godt for trivslen.
Men vi synes kun, at det er ret og rimeligt at insistere på en nuanceret samtale og saglige metoder. For stressproblematikken ikke er så lige til, som fx AE-rådet eller NFA ønsker at gøre det til; og det er beregningerne i øvrigt heller ikke.
Derfor er det meget uhensigtsmæssigt, når AE-rådet kommer frem til et velstandstab på 55 mia. kr. årligt ved at lægge deres egne tal for ’nedgang i timer’ sammen med NFA’s tal for sygefravær. Det er det blandt andet fordi der bruges to forskellige definitioner af arbejdsrelateret stress og fordi NFA og AE-rådet bruger to vidt forskellige regnemetoder til at estimere hhv. fravær og nedgang i betalte timer, hvilket gør det umuligt at gennemskue, om der er overlap mellem de to analyser.
Hvorfor er det vigtigt for andre end økonomer? Det er det, fordi vi har med et meget komplekst emne at gøre, hvor det er afgørende – for at vi kan finde de rette løsninger – at vi får defineret problemet på den bedste og mest nuancerede måde. Ellers er der risiko for, at vi retter bager for smed og skyder ved siden af med de forkerte indsatser.
Debatindlæg bragt i Berlingske den 15. maj 2024.