Stor stigning i antallet af varig offentligt forsørgede
En ny analyse fra DA viser, at gruppen af personer på permanent helbredsbetinget offentlig forsørgelse er steget markant de senere år. Det betyder, at det i dag er mere end halvdelen af alle offentlige forsørgede, der er på en permanent ordning – hvoraf førtidspension er den største.
I denne episode forklarer DA’s chef for beskæftigelse og arbejdskraft, Maria Bille Høeg, hvorfor udviklingen er bekymrende – og kommer også med bud på, hvad vi skal gøre ved den store stigning.