Lønudviklingen stadig højest i udlandet inden for fremstilling og handel

International LønStatistik

Lønudviklingen stadig højest i udlandet inden for fremstilling og handel

Statistik-Nyt

DA’s Internationale LønStatistik for 3. kvartal 2018 viser, at lønudviklingen i udlandet fortsat er højere end i Danmark inden for fremstilling og handel. Forskellen er dog mindsket til 0,1 pct.-point i årets 3. kvartal, hvilket skyldes, at lønudviklingen i Danmark inden for fremstilling er tiltaget i forhold til 2. kvartal 2018. I bygge og anlæg stiger lønnen fortsat hurtigere i Danmark end i udlandet, mens forskellen mellem den udenlandske og danske lønudvikling er størst inden for handel.

I udlandet stiger lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 3. kvartal 2018 og aftager herved med 0,3 pct.-point i forhold til kvartalet forinden. I Danmark stiger lønnen 2,6 pct. i 3. kvartal 2018 inden for fremstilling, hvilket er 0,1 pct.-point mere end kvartalet før. Forskellen mellem den danske og udenlandske lønudvikling inden for fremstilling er herved reduceret til 0,1 pct.-point i 3. kvartal 2018, hvor den var 0,5 pct.-point kvartalet forinden.

Lønudviklingen i byggeriet fortsat højest i både Danmark og i udlandet

I 3. kvartal 2018 stiger de danske lønninger med 3,4 pct. inden for byggeriet, mens det stiger med 3,1 pct. i udlandet. Forskellen mellem den udenlandske og danske lønudvikling er herved tiltaget med 0,2 pct.-point sammenlignet med 2. kvartal 2018. Dette skyldes hovedsageligt, at den danske lønudvikling inden for byggeriet er tiltaget, mens den er aftaget i udlandet.

Forskellen mellem de danske og udenlandske lønninger er tiltaget mest inden for handel

Forskellen mellem den udenlandske og danske lønudvikling er størst inden for handel. I 3. kvartal stiger lønningerne med 2,9 pct. i udlandet, hvilket er 0,4 pct.-point mere end i Danmark. Sammenlignet med forrige kvartal er forskellen mellem de udenlandske og danske lønninger herved tiltaget med 0,3 pct.-point.

Brug for yderligere information

Hent tallene bag hovedresultaterne i regneark eller gå i dybden med detaljerede tal i udgivelsen International LønStatistik 3. kvartal 2018.

Kommende offentliggørelser

KonfliktStatistik 3. kvartal 2018 udkommer den 5. december 2018.

International Lønstatistik 4. kvartal 2018 udkommer den 4. marts 2019.

Læs mere om