StrukturStatistik
Dokumentation
10. februar 2019
Artikel
Skal din virksomhed ansætte en ny medarbejder? Vil du vide, hvad det koster at få udført en times arbejde? Så skal du bruge StrukturStatistikken, som er en årlig lønstatistik, der giver en dybdegående beskrivelse af medarbejderomkostningerne på DA-området. StrukturStatistikken belyser også detaljeret lønstruktur og lønspredning for medarbejdere i forskellige arbejdsfunktioner, brancher eller regioner.
Kort om statistikken
StrukturStatistikken er den årlige lønstatistik, der giver en detaljeret beskrivelse af lønforholdene på DA-området og er en central kilde til information om lønspredning og lønstruktur. Statistikken giver mulighed for at sammenligne, hvad det koster at få udført en times arbejde for forskellige arbejdsfunktioner, brancher, regioner, erhvervserfaring m.v.
Virksomhederne kan bl.a. bruge statistikken ved
• ansættelse af medarbejdere
• regulering af lønninger
• omkostningsberegninger
Virksomheder, der er medlem i en DA-organisation, vil desuden kunne finde tal for egen virksomhed i NetStat og enkelt sammenligne tal for egne medarbejdere med virksomheder inden for branchen.
Statistikken bruges desuden ved overenskomstforhandlinger, løsning af lønkonflikter og til branchespecifikke analyser, ligesom statistikken benyttes ved lovforberedende arbejde og til statens regulering af en række overførselsindkomster m.v.
Hvad måler statistikken?
Statistikken belyser lønstrukturen og -udviklingen på årsbasis for ansatte på DA-området. Lønstrukturen beskrives ved fordelinger, som indeholder oplysninger om spredning i lønniveauer.
Hvad er formålet med StrukturStatistikken?
Statistikken bidrager med viden om lønforhold på DA-området, der er en væsentlig forudsætning for, at arbejdsgivere og arbejdstagere kan forhandle på et oplyst grundlag. StrukturStatistikken udgør sammen med KonjunkturStatistikken og International LønStatistik DA’s LønStatistik.
StrukturStatistikken og KonjunkturStatistikken supplerer hinanden i forhold til at beskrive lønforholdene på DA-området. Konjunkturstatistikkens primære formål er at belyse den aktuelle lønudvikling på kvartalsbasis og på et mere aggregeret niveau, mens Strukturstatistikkens primære formål er at belyse lønstrukturen på et meget detaljeret niveau. Strukturstatistikken bidrager således med information om lønstrukturen og -udviklingen for langt mere detaljerede grupper end KonjunkturStatistikken. Statistikken giver mulighed for at lave analyser på et detaljeret niveau bl.a. for afgrænsede gruppe på DA-området, hvor man kombinerer arbejdsfunktion, branche, geografi, uddannelse m.v.
Hvad bruges statistikken til?
StrukturStatistikken danner grundlag for eller leverer input til en række af DA’s statistikker.
NetStat for arbejdsgiverorganisationer under DA og deres medlemmer og for eksterne, som har interesse i at lave analyser af lønstrukturen.
Overenskomststatistikken har ligeledes sit udgangspunkt i StrukturStatstikken og bliver brugt ved overenskomstforhandlinger.
De kønsopdelte lønstatistikker (jf. lov- eller overenskomstbestemmelser), der dannes direkte på baggrund af indberetninger til StrukturStatistikken. Der er ikke knyttet yderligere indberetninger til disse statistikker.
FraværsStatstistikken tager også afsæt i StrukturStatistikken, da de mulige arbejdstimer i statistikken hentes fra StrukturStatistikken. Det er således en forudsætning af virksomhederne har indberettet til StrukturStatistikken for at kunne indgå i FraværsStatistikken.
UlykkesStatistikken henter oplysninger om præsterede arbejdstimer fra StrukturStatistikken. Her er det ligeledes en forudsætning, at der er indberettet til StrukturStatistikken.
JobskifteStatistikken bruger informationer om skifte i ansættelsesforhold fra StrukturStatistikken til at beskrive til- og afgang på arbejdsstederne.
KonjunkturStatistikken bruger timerne fra StrukturStatistikken til at basere vægtberegning på.
Udover ovenstående, så bruges StrukturStatistikken til en lang række analyser, og der dannes input til Satsregulering for Finansministeriet.
StrukturStatistikken stilles til rådighed i det webbaserede søgeværktøj.
Vigtige begreber
Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. Dette lønbegreb angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren bortset fra genebetalinger. Fortjeneste ekskl. genetillæg udgør størstedelen af de samlede medarbejderomkostninger, der er knyttet til et ansættelsesforhold. Figuren nedenfor illustrerer sammensætningen af lønelementer for de respektive timelønsbegreber.
Præsterede arbejdstimer er et centralt begreb i forhold til beregningen af lønniveauerne og er defineret som betalt arbejdstid inkl. overarbejde fratrukket fravær som følge af sygdom, barsel, ferie m.v.
Formidlingen af statistikkens resultater baseres på forskellige statistiske mål, som median, kvartiler og gennemsnit.
Hvordan beregnes lønniveauerne?
Lønbegreberne opgøres pr. præsteret arbejdstime, det vil sige den tid, hvor medarbejderen faktisk arbejder og vægtes med antallet af dage, ansættelsesforholdet har udgjort i året.
Hvor kommer data fra? Statistikken dannes på baggrund af lønindberetninger fra virksomheder organiseret under DA. Oplysningerne kommer direkte fra virksomhedernes lønsystemer.
Hvor mange er med i statistikken? Alle virksomheder organiseret under DA med mindst 2 ansatte. Det vil sige ca. 14.700 virksomheder og omkring 1.000.000 ansættelsesforhold.
Hvem er med?
Alle lønmodtagere.
Referencetid
Kalenderår.
Service til brugere
Tjek NetStat for at sammenligne din egen virksomhed med resten af branchen. Du kan også abonnere vores nyhedsbreve og modtage statistik i Excel regneark. Gratis for medlemmer af organisationer i DA-fællesskabet. Andre henvises til webshoppen eller kontakt salg@da.dk.
Hvor ofte udkommer statistikken?
Statistikken offentliggøres årligt omkring den 15. maj.