Seneste søgninger
#4 Kvalitetsuddannelse
Den danske arbejdsstyrke skal have de rette kompetencer. Det er vigtigt både for arbejdsgiverne, som skal have adgang til de kompetencer, de har brug for – men også for den enkelte, der nemt skal kunne få job. DA gør en aktiv indsats for at sikre, at arbejdsstyrken har den rette uddannelse og de rette kompetencer. I erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er DA og DA’s medlemsorganisationer direkte involveret i at skabe uddannelser, der er på højde med udviklingen fagligt og på arbejdsmarkedet. Samtidig foregår en stor del af den praktiske uddannelse på de enkelte virksomheder. Med det nye initiativ Åben Virksomhed hjælper vi til, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne, og vi bidrager løbende til at udvikle uddannelserne og øge antallet af praktikpladser.