Uddannelse og kompetencer

Hvorfor arbejde 20 timer om ugen, hvis man kan nøjes med under 10 og få det samme udbetalt?

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Minifleksjob er populære. Mere end halvdelen af de fleksjob, der oprettes i dag, er minifleksjob på op til 10 timer om ugen. Stik imod fleksjobreformens intentioner har fleksjobbere i den lave ende af lønskalaen ingen økonomisk gevinst ved at øge timetallet.

Reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013, har gjort det muligt at få et såkaldt minifleksjob på op til 10 timer om ugen. Intentionen bag reformen var, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i fleksjobordningen og dermed få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig skal der være fokus på udvikling af den enkeltes arbejdsevne i fleksjobbet. Som det fremgår af aftaleteksten bag reformen, ønsker aftalepartierne ”større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det”.

Netop den økonomiske tilskyndelse til at øge timetallet er særdeles vanskelig at få øje på.  For fleksjobbere, der arbejder i stillinger i den lavere ende af lønskalaen, får ikke noget ud af at arbejde flere timer, viser DA’s beregninger.

Årsagen er, at der stort set ikke er forskel på den overenskomstfastsatte mindsteløn ved et almindeligt fuldtidsarbejde og det maksimale fleksløntilskud, kommunen udbetaler.

Økonomisk gevinst ved flere timer går hurtigt i nul

Efter de gældende regler må indkomsten i et fleksjob ikke overstige et loft svarende til lønnen i et tilsvarende job på 37 timer om ugen. Men ved jobs til 114 kr. i timen vil blot få timers ugentligt arbejde udløse et fleksløntilskud, der sammen med lønnen rammer loftet. Når en minifleksjobber, der tjener 114 kr. i timen, øger sit timetal til mere end blot 6 timer om ugen, vil den samlede indtægt ramme loftet – altså lønnen i et tilsvarende job på 37 timer om ugen, og fleksjobberen har ingen økonomisk gevinst af det øgede timetal.

Heller ikke i job til f.eks. 125 kr. eller 135 kr. i timen kan det betale sig for minifleksjobbere at øge timetallet væsentligt. I et minifleksjob på 125 kr. i timen rammer fleksjobberen loftet ved en arbejdsuge på 10 timer, mens loftet rammes ved en 13 timers arbejdsuge for fleksjobbere med en timeløn på 135 kr.

Progression i fleksjob betaler sig ikke

Op mod 6.000 minifleksjobbere mangler økonomisk incitament til at øge arbejdstiden

Det er med stor sandsynlighed ikke kun et fåtal af minifleksjobbere, der er ramt af ringe økonomiske incitamenter til at øge arbejdstiden og dermed udvikle arbejdsevnen i fleksjobbet.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet var ca. 14.000 personer ansat i minifleksjob i juli 2015. Heraf var 42 pct. ufaglærte uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Mange af disse knap 6.000 minifleksjobbere vil derfor være ansat i stillinger i den lavere ende af lønskalaen uden udsigt til ekstra kroner i ”lønningsposen”, selv om de udvikler sig i jobbet.
Og de op mod 6.000 minifleksjobbere med ringe økonomiske incitament kan hurtigt blive til flere. For minifleksjob er populære. Siden 2013 og frem til juni 2015 har ca. 22.000 personer benyttet sig af muligheden for at blive ansat i et minifleksjob. Det betyder, at mere end hvert andet fleksjob i dag går til en person med en ugentlig arbejdstid på op til 10 timer. 

Korte fleksjob risikerer at fortrænge fleksjob på flere timer

Omkring 14.000 af de minifleksjobbere, der påbegyndte fleksjobbet i perioden fra 2013 til juni 2015, var allerede omfattet af fleksjobordningen i 2012 – altså før reformen trådte i kraft, jf. besvarelse af folketingsspørgsmål 144 fra 2014-2015. Heraf har ca. 8.000 minifleksjobbere tidligere været ansat i et fleksjob – formentlig et fleksjob på mere end 10 timer om ugen. For før reformen var stort set alle fleksjob på mere end 10 timer om ugen, jf. faktaboksen om tilskuddet i ordningen.
Det massive boom i antallet af korte fleksjob indikerer, at lanceringen af de nye minifleksjob har fortrængt fleksjob med en længere ugentlig arbejdstid.

Og det manglende økonomiske incitament skubber yderligere til den udvikling.  For når flere ugentlige arbejdstimer ikke er ledsaget af en økonomisk gevinst for den enkelte, ja så er der en åbenlys risiko for, at den enkelte minifleksjobber parkeres i fleksjobordningen på et meget lavt timetal uden udsigt til et stærkere fodfæste på arbejdsmarkedet.