Uddannelse og kompetencer
Selvfølgelig skal lærlinge også på ophold i udlandet
20. januar 2025
Debatindlæg
Der er brug for en målrettet indsats for at udbrede kendskabet til udlandsophold for lærlinge og elever. Samtidig skal det være gøres nemmere for erhvervsuddannelseselever at komme afsted.
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Spørger man en universitetsstuderende, om han eller hun har planer om at tage i praktik eller læse et semester i udlandet, vil langt hovedparten svare ja. Det er en naturlig del af kulturen på videregående uddannelser, hvor mange griber muligheden for at skifte de danske auditorier og fredagsbaren i kantinen ud med historiske universiteter og nye internationale bekendtskaber, hvorfra man kan vende retur med nye perspektiver, viden og netværk, som kan være uvurderlige senere i livet.
Samme kultur og muligheder for oplevelser bør der naturligvis være på erhvervsuddannelserne, så et udlandsophold bliver et lige så naturligt valg for en tømrerlærling, kokke- eller frisørelev som for en universitetsstuderende. De erfaringer og kompetencer, som et udlandsophold kan give, kommer nemlig både den enkelte elev og deres arbejdsplads til gode – og kan styrke hele erhvervsuddannelsessystemet.
Danske lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne har allerede mulighed for at tage et ophold i udlandet gennem den danske OPU-ordning (oplæring i udlandet) eller gennem den europæiske Erasmus+ ordning, som begge tilbyder mulighed for vejledning og økonomisk støtte.
Desværre er det alt for få, der benytter sig af mulighederne. Her er der brug for en målrettet indsats for at udbrede kendskabet til disse ordninger. Initiativer som OPU-konkurrencen, der blev afholdt for nyligt, er et godt eksempel på, hvordan man kan skabe opmærksomhed. Konkurrencen, der nu er afholdt tolv gange, hylder unge lærlinge og elever, som har taget springet og været på udlandsophold. Gennem deres historier inspirerer de andre til at tage samme skridt – og viser, hvad et udlandsophold kan føre til både personligt og fagligt.
Færre benspænd og mere støtte
Kendskab er imidlertid ikke nok. Vi skal også gøre det nemmere for lærlinge og elever at komme afsted. Derfor bør ansøgningsprocessen for udlandsophold for erhvervsuddannelseselever blive lettere end den er i dag, samtidig med at der skal skabes større gennemsigtighed af den enkeltes kvalifikationer på tværs af grænser.
Der må ikke være unødige administrative benspænd, som blokerer for, at man som ung elev eller lærling står klar til at tage springet ud på en arbejdsplads i udlandet. Og tilsvarende bør der være flere erhvervsuddannelser i Danmark, der udbydes på engelsk, så vi også kan tiltrække udenlandske elever, der kan bidrage med nyt syn og erfaringer – og tilsvarende øge interessen for udlandet blandt de danske unge.
En større grad af internationalisering vil ikke kun styrke de unges uddannelser og karrieremuligheder – det kan også øge erhvervsuddannelsernes attraktivitet helt generelt. Når flere ser, at erhvervsuddannelser også kan være en vej til spændende, internationale oplevelser, kan det tiltrække endnu flere unge til de faglærte uddannelser.
Et udenlandsophold er med andre ord en investering, som både giver afkast på kort og langt sigt. Det styrker eleverne, gavner virksomhederne og bidrager til at forbedre erhvervsuddannelsernes image. Derfor bør det være helt naturligt, at lærlinge og elever tager ud og oplever verden som led i deres uddannelse – og vende hjem med ny viden, stærkere netværk og en bredere horisont.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 19. januar 2025