Uddannelse og kompetencer
Med gode erfaringer skal epx bygges
21. marts 2025
Debatindlæg
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening.
Dansk Arbejdsgiverforening har længe været stor fortaler for en bedre balance mellem boglig og praksisfaglig undervisning i uddannelsessystemet.
Gennem praksisfaglighed skal elever møde mere motiverende og varierende undervisning i løbet af deres skolegang ― også hvis de vælger en gymnasial uddannelse.
Samtidig har der været en bekymrende tendens til, at mange ikke bliver afklaret i forhold til deres efterfølgende uddannelsesvalg i løbet af gymnasiet, og at stadig flere slet ikke kommer i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Derfor er det godt med oprettelsen af epx. Ved at skabe en bedre balance mellem boglig og praksisfaglig undervisning åbnes nye veje for, at unge i højere grad kan vælge uddannelse efter motivation og evner.
Forventningerne til epx er store.
Epx skal være attraktivt for de unge, epx skal kunne rumme teori og praksis, og uddannelsen skal både have et stærkt socialt og fagligt miljø.
Tre ting, som ekspertgruppen kan bruge som inspiration
For at understøtte det vil jeg fremhæve tre ting, som ekspertgruppen, der skal nedsættes for at udforme indholdet af epx, kan bruge som pejlemærker.
For det første bør målet være, at flere unge efter folkeskolen vælger det tilbud, der er det rigtige for dem, snarere end et selvstændigt mål om, at flere vælger en gymnasial uddannelse.
For nogle vil det rigtige stadig være at starte på en erhvervsuddannelse, som et stigende antal elever vælger at gøre direkte efter folkeskolen. Mere praksisfaglighed i folkeskolen kan måske inspirere endnu flere i fremtiden til at vælge den vej.
Derfor er det også afgørende, at den politiske aftale fortsat giver mulighed for at starte direkte på en erhvervsuddannelse.
For andre vil det rigtige være en gymnasial uddannelse, og her bør målet være, at de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, bliver afklaret i forhold til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse efterfølgende, herunder også en erhvervsuddannelse.
For det andet skal der bygges på de eksisterende erfaringer. Elementer fra grundforløb 1 og 10. klasse skal integreres i epx, og der kan inddrages erfaringer fra fagfornyelsen i folkeskolen med hensyn til at give plads til både teori og praksis i fagene.
Samtidig skal vi arbejde videre med de positive erfaringer fra eux med at koble gymnasialt niveau med praksisfagligt indhold.
Vi skal også huske at indtænke undervisningsforløb i det almene gymnasium, f.eks. via Åben Virksomhed, der kan være til inspiration for, hvordan man kan kombinere teori og praksis. Og når vi skal sikre stærke faglige og sociale miljøer, er det vigtigt at se på f.eks. erfaringer fra campusinstitutioner i dag, så de stærke faglige miljøer fra erhvervsuddannelserne ikke bliver klemt på epx, når de møder gymnasiernes sociale ungemiljøer, som også er vigtige for, at epx bliver en succes.
Sidst men ikke mindst: Spørg eleverne i folkeskolen, hvad der skal til for, at de har lyst til at vælge epx. Regeringen har forudsat, at epx skal være et relevant tilbud for op mod 40 procent af en årgang, men det sker kun, hvis eleverne synes, at indholdet er attraktivt ― hvis de kan se, at det vil være et tilbud, hvor de vil trives fagligt og socialt.
De gennemskuer lynhurtigt, hvis et uddannelsestilbud ikke er det, som det giver sig ud for, og stemmer med fødderne.
Rom blev ikke bygget på én dag. Med aftalen om en reform af ungdomsuddannelserne er fundamentet lagt, og nu venter et vigtigt arbejde med at bygge fremtidens ungdomsuddannelser, så de store ambitioner i aftalen kan blive til virkelighed.
Indlægget er bragt hos Uddannelsesmonitor den 21. marts 2025.