Uddannelse og kompetencer
Kun få bruger igu, selvom mange kommuner har fået flere i målgruppen
8. september 2025
Artikel
Der er stadig alt for få kommuner, der bruger integrationsgrunduddannelsen (IGU), selvom det nu er næsten 10 år efter, at ordningen blev indført. Det til trods for, at målgruppen er blevet markant større i mange kommuner – især efter trepartsaftalen fra 2023, som udvidede ordningen til at omfatte op mod 20.000 flygtninge og familiesammenførte.
Der er i alt etableret knap 3.400 IGU-forløb på landsplan, siden ordningen blev indført i 2016. Antallet af nye forløb har imidlertid været meget lavt siden den første Corona-nedlukning i 2020, hvilket bl.a. kan skyldes, at målgruppen for ordningen gradvist er blevet mindre, siden ordningen blev indført i 2016. I løbet af hele 2024 blev der registreret 200 nye IGU-forløb. Det er samme niveau som i 2023, og en lille stigning i forhold til 2021 og 2022.
Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger ordningen, og 10 ud af landets 98 kommuner har stået for over 40 pct. af alle IGU-forløb siden 2016.
Hvis man sammenligner størrelsen på kommunernes målgrupper med kommunernes antal af IGU-forløb, fremstår Jammerbugt, Frederiksberg og Assens som kommuner, der er lykkedes med at integrere IGU-forløb i deres integrationsindsats. Jammerbugt kommune har haft 118 IGU-forløb, og har i dag 62 personer i målgruppen. Frederiksberg har haft 152 forløb siden 2016, og har nu 186 i målgruppen. Assens har haft 68 forløb siden 2016, og har nuværende 84 i målgruppen.
Ny målgruppe og nye fagpakker kan være en del af løsningen
Med trepartsaftalen om IGU fra 2023 udvidede man målgruppen for IGU. Udvidelsen betyder, at målgruppen nu omfatter flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18-50 år (tidligere 18-40 år) med en opholdstid på op til 20 år (tidligere 10 år). Og som noget nyt blev IGU-målgruppen udvidet til at omfattet alle grupper af familiesammenførte. Udvidelsen af målgruppen betyder, at ca. 20.000 personer nu er omfattet af ordningen.
Nogle kommuner har tidligere været afskåret fra at bruge IGU som et integrationsværktøj, da de ikke har modtaget nogle nye flygtninge, men med udvidelsen fra 2023 har flere kommuner nu fået et nyt og effektivt værktøj til at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Det kan gavne både kommunernes integrationsindsats, virksomhederne, der mangler medarbejdere, og integrationen i samfundet som helhed.
Samtidig bliver det nu endnu nemmere for kommuner og virksomheder at benytte sig af ordningen. Kort før sommerferien 2025 blev der lanceret en række ”IGU-fagpakker” flere steder i
landet. Pakkerne indeholder tilrettelagte uddannelsesforløb, som skal gøre det endnu nemmere for kommuner og virksomheder at bruge ordningen. Fagpakkerne er en del af trepartsaftalen om IGU fra 2023.
Hvis kommunerne prioriterer IGU’en, kan flere flygtninge og indvandrere få fodfæste på arbejdsmarkedet. IGU har vist sig at være et effektivt redskab i kommunernes værktøjskasse, som også kan spille godt sammen med arbejdspligten, der netop er ved at blive indfaset.
|
Boks 1. Om IGU |
|
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Et IGU-forløb er et reelt job, som giver fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med målrettet opkvalificering og sprogundervisning. Der er krav om mindst 23 ugers kursus/uddannelse som led i det 2-årige IGU-forløb. IGU trådte i kraft d. 1. juli 2016, som en treårig forsøgsordning. Ordningen er efterfølgende blevet forlænget og udvidet af flere omgange og senest med Trepartsaftale om videreførelse og udvidelse af integrationsgrunduddannelse (IGU) af september 2023 hvor ordningen er blevet forlænget frem til udgangen af 2027. |