
Uddannelse og kompetencer
Myteknuser: "Der mangler lærepladser i Danmark"
12. august 2025
Artikel
Er der mangel på lærepladser? Eller mangler der i virkeligheden noget helt andet?
Debatten om lærepladser fylder meget i diskussionen om erhvervsuddannelser. Politikere og fagbevægelsen hævder, at arbejdsgiverne ikke tager ansvar, og at alt for mange unge står uden læreplads.
Men er det virkelig virksomhederne, der svigter?
Ifølge Jannik Bay, chef for uddannelsespolitik i Dansk Arbejdsgiverforening, er billedet et andet. Han peger på, at mange virksomheder står klar med lærepladser, men at der ganske enkelt ikke er nok elever til at udfylde dem.
Tilgangen til erhvervsuddannelser er faldet med 9.000 siden 2016, og i dag må op mod 70 procent af skolerne sige nej til virksomheder, der efterspørger lærlinge.
I denne udgave af Myteknuser ser vært Andreas Biesbjerg Weber nærmere på myten: Der mangler lærepladser. Sammen med Jannik Bay stiller han skarpt på, hvad der egentlig er op og ned.
Lyt med dér, hvor du normalt finder dine podcasts eller hør episoden her: