Uddannelse og kompetencer
De rette kompetencer er vigtige for Danmarks konkurrencedygtighed
21. marts 2025
Debatindlæg
Af Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Konkurrencedygtighed er et emne, som heldigvis har fået ny, stor og tiltrængt opmærksomhed. Det er en af de helt afgørende faktorer for, at Danmark kan konkurrere på den globale scene, at danske virksomheder har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer.
I den forbindelse er det måske noget overset, at SVM-regeringen har gennemført nogle af de mest omfattende uddannelsesreformer, vi har set. Det er ændringer, der vil få stor betydning for adgangen til kvalificeret arbejdskraft – ikke bare i morgen, men de næste 10, 15 og 20 år.
Den seneste af reformerne handler om de gymnasiale uddannelser, herunder etableringen af en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse (epx). For lad os være ærlige: Uddannelsessystemet er blevet meget bogligt og har skabt en fordom om, at det almene gymnasium for alle elever er det lyksalige valg efter folkeskolen. Konsekvensen har været, at et stigende antal studenter efter gymnasiet ikke er reelt afklarede i forhold til valg af videre uddannelse, og mange kommer slet ikke i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er skidt for produktiviteten, konkurrenceevnen – og for de unge.
Men det almene gymnasium er ikke den eneste vej til succes – mange faglærte grupper klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end akademisk uddannede. Der er brug for at sætte stærkere lys på de erhvervsrettede uddannelser og sikre, at unge får en bredere indsigt i fremtidige fag, så de i højere grad kan vælge uddannelse efter motivation og evner. Vi gør vores unge en bjørnetjeneste, hvis uddannelsesvalg får lov at ske på baggrund af forestillinger og uden et oplyst grundlag. Der er brændende behov for, at vi i langt højere grad introducerer dem til de mange forskellige muligheder, der er for at finde det, som de er gode til og brænder for. Ellers risikerer vi som samfund at gå glip af engageret og kompetent arbejdskraft.
Med reformen af folkeskolen, investeringerne i erhvervsuddannelserne og senest reformen af ungdomsuddannelserne skabes nye og bedre forudsætninger for, at unge i de første år i uddannelsessystemet fremover vil møde en bedre balance mellem boglig og praksisfaglig undervisning. Det er godt, for praksisfaglighed skaber mere motiverende og varieret undervisning, hvilket både understøtter trivslen og læringen og giver unge bedre forudsætninger for at tage stilling til fremtidige uddannelsesvalg.
Det kunne f.eks. være en erhvervsuddannelse, som for få unge vælger i dag, mens store generationer af faglærte i de kommende år går på pension. Erhvervsuddannelserne har en stor styrke i den tætte kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked. Det er derfor positivt – både for unges mulighed for at træffe uddannelsesvalg baseret på motivation og evner og den fremtidige adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer – at denne kobling i de kommende år træder mere tydeligt frem i uddannelsessystemet. Eleverne skal se, hvad det, de lærer, kan bruges til.
Så selvom det ikke har fået meget opmærksomhed, vil der i de kommende år ske markante ændringer i uddannelsessystemet. Det er en lille revolution, som har potentiale til at få markant betydning for adgangen til kvalificeret arbejdskraft – og dermed danske virksomheders konkurrencedygtighed i fremtiden.
Indlægget er bragt i Finans den 21. marts 2025.