Uddannelse og kompetencer
Nye regler gør ikke fritidsarbejde farligere
2. juli 2024
Debatindlæg
Gamle regler kan godt erstattes af sund fornuft, uden at man sætter de unges sikkerhed på spil.
Af Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
For nylig skrev Mette Lykke Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, et indlæg her i avisen, hvor hun argumenterer for, at regeringen med sit nye fritidsjobudspil går på kompromis med de unges sikkerhed i et værdipolitisk ønske om, at flere unge skal have et fritidsjob – og i jagten på mere arbejdskraft, må man forstå.
Lad os derfor starte med at slå fast, at fritidsjob ikke handler om mangel på arbejdskraft. Der er ingen, som tror eller har påstået, at vi kommer til at løse problemet med mangel på medarbejdere med fritidsjob.
Fritidsjob handler om, at unge får nogle erfaringer, som de kan bruge i skolen, i ungdomsårene og senere i livet. Det er med til at introducere dem for, hvad arbejdsmarkedet er. Her skal vi selvfølgelig sikre, at det bliver et godt møde, så de får lyst til at have et godt og forhåbentligt langt arbejdsliv.
Derfor er det også meget ærgerligt, når Mette Lykke Nielsen bruger sporadiske eksempler fra sit feltarbejde til at understrege, at man ikke kan justere det mindste på arbejdsmiljøreglerne, uden man risikerer de unges liv og lemmer.
Der er ingen, der har foreslået, at en 13-årig i fremtiden skal kunne arbejde med ætsende maling, som Mette Lykke Nielsen bruger som et eksempel til at illustrere faren ved at ændre i arbejdsmiljøreglerne.
Det, både DA og regeringen har forslået, er, at man tager et kritisk blik på nogle meget utidssvarende og rigide regler for, hvad unge i alderen 13-17 år må arbejde med og i stedet bruger sund fornuft og konkrete vurderinger. Der er fx tale om, at 13-årige fremadrettet skal kunne sætte bøger på plads i en boghandel, smøre rugbrødsmadder til børn i en vuggestue eller skrælle grøntsager på en restaurant.
Der er ingen, der ønsker, at de unge bliver sendt ud i det vilde vesten. Ungebekendtgørelsen betyder stadig, at der skal foretages en konkret risikovurdering, der tager udgangspunkt i blandt andet den unges modenhed. Derudover er det fortsat vigtigt, at ungarbejdere får grundig instruktion og oplæring. Det har virksomheden en særlig forpligtigelse til, og det bliver der ikke ændret på.
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at understrege, at der er ingen, der tvinger de unge eller virksomhederne til noget som helst. Det er stadig fuldstændigt frivilligt for den enkelte unge, om han eller hun ønsker at tage et fritidsjob, og i så tilfælde også hvor, ligesom virksomhederne ikke tvinges til at sætte ungarbejdere til opgaver, som de vurderer, at den unge ikke kan løse.
Regeringen skal derfor have tak for at ønske at se på åbenlyst forældede regler. Det skal naturligvis ske sagligt og med brug af sund fornuft.
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 2. juni 2024.