Uddannelse og kompetencer
Størstedelen af VEU-systemet betales af de private virksomheder
13. juni 2023
DA Analyse
Selvom vi taler om et offentligt VEU-system, er sandheden, at størstedelen er finansieret af private virksomheder. Det stemmer dårligt overens med en politisk målsætning om sikre befolkningen livslang læring.
Hvert år bruges mange millioner kroner på offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse (VEU). Men selvom der er tale om et offentligt VEU-system, så er sandheden, at det faktisk er de private virksomheder, som betaler langt hovedparten af udgifterne til systemet.
Det viser en opgørelse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har udarbejdet.
DA’s opgørelse viser, at der i 2019 blev brugt i alt 6,1 mia. kroner på offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse til beskæftigede, jf. figur 1.
Heraf stod virksomhederne for lidt over 60 procent af de samlede udgifter, mens staten stod for de resterende udgifter. Udgifterne fordelte sig ved, at virksomhederne stod for lønopfyldning, deltagerbetaling og VEU-godtgørelse, mens staten stod for taxametertilskuddet og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
- Sandheden er, at det i dag er de private virksomheder, der holder det offentlige efteruddannelsessystem oven vande. Selvom mange politikere snakker om den samfundsmæssige udfordring med at sikre livslang læring, så er det de private virksomheder, der dækker langt størstedelen af udgifterne til voksen- og efteruddannelse, siger Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef i DA.
Han tilføjer:
- Dertil kommer, at hovedparten – nemlig to tredjedele – af uddannelsesaktiviteten i dag foregår udenfor det offentlige system.
Det er ifølge DA’s uddannelses- og integrationschef et klart tegn på, at der behov for at gentænke VEU-systemet. Både i forhold til finansieringen af systemet, men også i forhold til systemets opbygning.
- Der er behov for et velfungerende offentligt VEU-system. Skal vi have det, så kræver det både modernisering og investeringer i systemet. Hvis det ikke sker, så er der stor risiko for, at det imploderer. Det kan de store virksomheder nok klare, men Danmark består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, og for dem er arbejdsmarkedsuddannelserne under VEU afgørende for deres eksistens, siger Jannik Bay.
Større skævhed i den erhvervsrettede efteruddannelse
Går man et niveau længere ned og kigger isoleret på den erhvervsrettede VEU, der dækker over arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), ser billedet endnu mere skævt ud.
Her dækker staten omtrent 25 procent af omkostningerne, svarende til 850 mio. kroner, mens virksomheder betaler de resterende 75 procent, som svarer til cirka 2,5 mia. kroner.
- Muligheden for efteruddannelse er enormt vigtig for virksomhederne, og virksomhederne vil også gerne investere i medarbejdernes kompetenceudvikling. Vi lever ikke længere i en verden, hvor man kunne nøjes med at tage uddannelse i starten af livet. I dag er livslang læring en nødvendighed. Men det kræver nye tiltag for at sikre, at en større del af uddannelsesaktiviteten igen kommer til at foregå i det offentlige system, siger Jannik Bay.
For at det kan ske, kræver det politiske investeringer og vilje, lyder det fra DA’s uddannelses- og integrationschef.
- Vi ser frem til kommende trepartsforhandlinger. Ved den seneste aftale i 2017 blev der en indgået en aftale på 1,7 mia., som hovedsageligt var finansieret af midler, som var opkrævet for meget fra virksomhederne via VEU-bidraget. Nu er der kun cirka 600 mio. tilbage. Så hvis regeringen vil leve op til sine målsætningerne om øget livslang læring, må de være villige til at investere, siger Jannik Bay.
Sådan har vi gjort
Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse omfatter almen (f.eks. ordblindeundervisning, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, hf-enkeltfag), erhvervsrettet (f.eks. AMU-kurser) og videregående VEU (f.eks. akademi- og diplomuddannelser).
Der findes ikke et samlet overblik over udgifterne til offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, eller hvem der bidrager med hvad. DA’s opgørelse skal derfor betragtes som en skønsmæssig opgørelse. I opgørelsen indgår driftsomkostninger (taxametertilskud og deltagerbetaling), godtgørelse samt arbejdsgivernes lønopfyldning.
Taxametertilskud samt godtgørelse er oplysninger hentet fra finansloven, hvorimod udgifterne til deltagerbetaling og lønopfyldning er beregnet på baggrund af en række antagelse ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik.
Det er ikke muligt at se, hvem som står for udgiften til deltagerbetalingen til et kursus. Det kan være arbejdsgiveren, kursisten eller en kombination. Når der i analysen står ”virksomheden”, dækker det således både over udgifter betalt af arbejdsgiver og kursisten. Det er dog vurderingen, at arbejdsgiverne står for den langt altovervejende andel af finansieringen. På det almene- og erhvervsrettede område udgør udgifter til deltagerbetaling i øvrigt relativt lidt i forhold til de øvrige udgifter.