Uddannelse og kompetencer
(U)lige muligheder i folkeskolen
10. marts 2022
DA Analyse
Gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve har været stigende siden 2002, men spændet mellem eleverne er vokset i de seneste år. Elever fra hjem, hvor mindst én af forældrene har en akademisk uddannelse, får væsentligt højere karakterer ved afgangseksamen, end elever med ufaglærte og faglærte forældre – og spændet er kun blevet større de sidste 20 år.
Elever, der afslutter folkeskolen i dag, får overordnet set højere karakterer ved afgangsprøven end tidligere. I 2002 kom eleverne ud med et gennemsnit på 6,0, og i 2020 var karaktergennemsnittet steget til 7,2.
Karaktergennemsnittet er dog ikke steget lige meget for alle elever, og forældrenes uddannelse spiller nu en større rolle for deres børns karakterer end tidligere. I 2002 gik børn af ufaglærte og faglærte forældre ud af folkeskolen med hhv. 5,4 og 5,7 i gennemsnit – i 2020 var gennemsnittet steget til hhv. 5,5 og 6,4. Elever fra hjem, hvor mindst én af forældrene har enten en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, fik i 2002 et gennemsnit på 7,5, og det er steget til 8,8 i 2020. Karaktergabet mellem unge med ufaglærte og akademiker-forældre er derfor vokset med mere end et helt karakterpoint – fra 2,1 til 3,3.
Flere børn af ufaglærte består ikke dansk og matematik
Der er også langt flere børn af ufaglærte, der forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Ved afgangseksamen i 2020 bestod næsten 14 pct. af børn med ufaglærte forældre ikke dansk og/eller matematik. Det er næsten hvert syvende barn. Det er mere end seks gange så mange, som børn med akademiske forældre – her er det kun 2 pct., der ikke bestod dansk og/eller matematik. Når eleverne ikke består dansk og matematik, så opfylder de ikke kravene til at blive optaget på en ungdomsuddannelse.
Drenge sakker 8 år efter piger karaktermæssigt
Der er væsentlig forskel på karaktererne hos drenge og piger. Piger har over hele den 20-årige periode haft et karaktergennemsnit på omkring 0,7 til 1 karakterpoint højere end drenge. Karaktergennemsnittet for drenge i 2020 svarer således til karaktergennemsnittet for piger i 2012
Forskellen genfindes uanset forældrenes uddannelsesniveau. Piger med ufaglærte forældre får f.eks. samme karakterer som drenge af forældre med en erhvervsuddannelse. Og drenge med akademikerforældre får samme karakterer som piger, hvis forældre har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. I 2002 var forskellen mellem drenge og pigers karakterer 0,7 karakterpoint, og i 2020 var forskellen steget til knap 1,0 karakterpoint.
Sådan har vi gjort
Data stammer fra Danmarks Statistik forskerservice. Befolkningsdata og data om forældres højest opnåede uddannelse stammer fra 2020. Det betyder, at forældrenes højest opnåede uddannelse i alle år svarer til uddannelsesniveauet i 2020. Det er muligt for forældrene at opnå højere uddannelse fra det pågældende år og frem til 2020. Betydningen for resultatet vurderes dog at være begrænset. Når en elev aflægger prøve ved folkeskolens afgangsprøve, vil elevens forældre være som minimum omkring 35 år, og i denne alder vil de fleste have færdiggjort deres uddannelse. Metoden vil betyde, at vi overvurderer forældrenes uddannelsesniveau i perioden 2002-2019.
Karakterer, der er uddelt før den nye karakterskala, er blevet omdannet til den nye karakterskala.