Uddannelse og kompetencer
DA hylder faglærte med uddannelsespris
3. oktober 2022
Artikel
For at vise alle mulighederne i en erhvervsuddannelse uddeler DA en pris til 11 af landets dygtigste lærlinge, elever og faglærte
Danmark har brug for endnu flere dygtige faglærte. For at hjælpe den udvikling på vej, uddeler Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond DA’s Uddannelsespris til elever, lærlinge og færdigudlærte.
Med prisen får ambitiøse elever, lærlinge og færdigudlærte muligheden for at blive endnu bedre til deres fag.
I år er der 11 modtagere. Med den økonomiske hestesko fra fonden, kan ni af dem forberede sig på at dyste ved DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills. For to af dem venter et udlandsophold forude.
DA støtter dem for at vise de mange muligheder, som en erhvervsuddannelse giver. Samtidig fremhæver vi nogle af landets skarpeste faglærte, som er med til at forme fremtiden i de danske virksomheder.
Formand for Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond og DA, Lisbeth Dalgaard, overrækker prisen ved en reception den 3. oktober 2022. Her deltager tidligere statsminister og formand for EuroSkills 2025 Poul Nyrup Rasmussen også.
De 11 modtagere af DA’s Uddannelsespris 2022 er:
- Autolakererlærling Casper Bjørn Christensen fra MJ Autolak, der får støtte til at forberede og deltage i WorldSkills 2022 i Silkeborg
- Tømrerlærling Nicklas Stryhn fra Mester Madsen A/S Tømrer og snedkerværksted der får støtte til at forberede og deltage i WorldSkills 2022 i Basel.
- Bygningssnedker Tobias Preilev Hansen fra Mester Madsen A/S Tømrer og snedkerværksted, der får støtte til at forberede og deltage i de sydtyske mesterskaber, DM i Skills og EuroSkills 2023.
- Elektronikfagteknikerlærling Casper Justesen fra Grundfos A/S, der får støtte til at tage til udlandet og arbejde.
- Receptionistelev Helene Nolsøe fra HimmerLand Resort, der får støtte til rejse og ophold i Skandinavien.
- Flisemurer Kenny Bech Bruun fra Jacobi Byg, der får støtte til at forberede og deltage i WorldSkills 2022 i Bolzano.
- Bagerlærling Frederik Reitz fra Pabst Bakery, der får støtte til at forberede og deltage i DM i Skills 2023.
- Møbelsnedkerlærling Frode Lange Sckerl fra Raaschou inventarsnedker, der får støtte til at forberede og deltage i EuroSkills 2023.
- Bagerlærling Julie Kirkegaard fra Bageriet Løgten, der får støtte til at forberede og deltage i DM i Skills 2023.
- Murerlærling Gry Astrup fra Murermester Glenn Østergaard, der får støtte til at forberede og deltage i WorldSkills 2022 i Salzburg.
- Bagerlærling Amanda Krogh fra Det Lune Brød, der får støtte til at forberede og deltage i DM i Skills 2023.
Fakta om DA's Uddannelsespris
DA’s Uddannelsespris uddeles af Arbejdsgiverforeningens Jubilæumsfond til elever, lærlinge og færdigudlærte, der ønsker økonomisk støtte til at blive endnu dygtigere til deres fag for eksempel gennem videreuddannelse, udlandsophold eller andre former for kompetenceudvikling.
Elever og lærlinge, der vil deltage i håndværkskonkurrer som DM i Skills, EuroSkills eller WorldSkills kan også søge om prisen. Læs mere her.