Uddannelse og kompetencer
Stort potentiale for at reducere antallet af elever i skolepraktik
10. december 2019
DA Analyse
Der er stor forskel på andelen af elever i skolepraktik mellem erhvervsskolerne. Næsten 3.850 flere elever kunne have været i praktik i en virksomhed, hvis alle erhvervsskoler var på niveau med de bedste erhvervsskoler i perioden 2015-2018.
Det er en væsentlig del af de danske erhvervsuddannelser, at eleverne tilbringer en del af deres uddannelse i praktik på en virksomhed.
Der er dog elever, der oplever, at det kan være svært at finde en praktikplads. Hvis det ikke sker, vil eleverne i langt de fleste tilfælde blive tilbudt en plads i skolepraktik - en praktisk orienteret undervisning på skolen, der har som mål at give eleven de samme kompetencer, som eleven ville få på en virksomhed.
Skolepraktik bør ikke være en permanent løsning, men kan være en god løsning i en kortere periode, indtil eleven har fået en praktikplads i en virksomhed. Kun ca. 3 pct. af alle elever kommer ikke i praktik i en virksomhed i løbet af deres erhvervsuddannelse.
Mens virksomheder såvel offentlige som private har ansvar for at indgå uddannelsesaftaler med eleverne, har erhvervsskolerne et ansvar for den opsøgende kontakt - og derved også en opgave i at sikre, at så få elever som muligt ender i et skolepraktikforløb.
Denne analyse ser på variationen i andelen af elever skolepraktik, hvor der er stor variation på tværs af skoler. En del af forskellene kan forklares i forskelle mellem uddannelse, elevsammensætning og andre forhold. Dette tages der højde for i nærværende analyse. Men selv når man sammenligner skoler, der udbyder samme uddannelser og tager højde for skolernes sammensætning af elever, er der markante forskelle i, hvor stor en andel af elever, der er i skolepraktik.
Benchmarken af erhvervsskolerne viser grundlæggende, at mange skoler er gode til at hjælpe deres elever til at få en uddannelsesaftale med en virksomhed. F.eks. har kun 5 pct. af eleverne på træfagenes byggeuddannelse på Roskilde Tekniske Skole været i skolepraktik i over 3 måneder. Havde skolens resultater svaret til, hvad man kunne estimere sig frem til i forhold til skolens elevsammensætning og de andre skolers resultater, havde 25 pct. været i skolepraktik.
Omvendt halter en række skoler også ift. at få elever i praktik i en virksomhed. F.eks. har hver anden elev på træfagenes byggeuddannelse på den skole, der præsterer længst under deres estimerede niveau, været i skolepraktik i over 3 måneder. Havde skolen præsteret som øvrige skoler, når man tager højde for elevsammensætningen, havde 28 pct. af eleverne været i skolepraktik - eller knap det halve.
Roskilde Tekniske Skole har med andre ord præsteret langt over det estimerede niveau ift. at minimere antallet af elever i skolepraktik, mens halvdelen af skolerne på træfagenes byggeuddannelse har præsteret under det estimerede niveau.
Der kan være flere årsager til forskellene mellem skolerne. Antallet af virksomheder indenfor den relevante uddannelse i skolens nærområde kan i praksis have betydning for antallet af lokale praktikpladsaftaler. Eleverne er imidlertid omfattet af de såkaldte EMMA-kriterier, der indebærer, at elever skal søge praktikplads bredt i hele landet. Erhvervsskolen er forpligtet til at sikre, at eleverne opfylder EMMA-kriterierne.
Benchmarkanalysen er foretaget i perioden 2015-2018 og sammenligner skoler inden for samme uddannelse (vælg uddannelse eller skole i menuen over figuren nedenfor. Øvrige figurer kan aflæses ved at trykke pil til højre i bunden af figuren.).
Kun de største skoler og uddannelser er medtaget i analysen for at sikre højest mulig datakvalitet. Se nedenfor for uddybning af metode.
Op til 3.850 færre elever kunne have været i skolepraktik fra 2015 til 2018
Hvis skolerne havde resultater på linje med de bedste indenfor hver uddannelse, ville ca. 3.850 færre elever have været i skolepraktik mellem 2015 og 2018. I samme periode var i alt 17.250 elever i skolepraktik i mere end 3 måneder. En sådan ændring ville derfor betyde ca. 20 pct. færre elever i skolepraktik årligt.
Hvis de skoler, der har resultater under det estimerede niveau, blot kom op på dette niveau, havde ca. 1.500 færre elever været i skolepraktik i perioden.
Potentialet varierer dog på de forskellige uddannelser. Det skal endvidere bemærkes, at disse tal kun afspejler de store skoler og uddannelser, jf. afgrænsningen ovenfor. Der er således af statistiske hensyn alene set på ca. 80 pct. af eleverne i skolepraktik i perioden.
Det reelle, samlede potentiale formodes derfor at være større.
Der er f.eks. stort potentiale i at få flere elever fra træfagenes byggeuddannelse i praktik på en virksomhed. Hvis alle skoler, der har resultater under det estimerede indenfor uddannelsen, løftede deres resultat til det estimerede niveau, ville antallet af elever i skolepraktik på uddannelsen falde fra 1.334 elever til 1.113. Hvis alle skoler gjorde det lige så godt som de tre bedste skoler, ville antallet af elever i skolepraktik på uddannelsen falde fra 1.334 elever til 521 elever. Og hvis alle skoler gjorde det lige så godt som Roskilde Tekniske Skole, hvis resultater ligger 20 pct. point over det estimerede niveau, så ville antallet af elever i skolepraktik på uddannelsen falde til 335 elever.
Sådan har vi gjort
Benchmark
DA har opstillet en benchmarkmodel for erhvervsskolernes brug af skolepraktik. Modellen sammenholder den enkelte skoles faktuelle andel af elever i skolepraktik med det beregnede estimerede niveau for skolen. Skolens estimerede niveau, dvs. den estimerede andel af elever i skolepraktik, er baseret på elevernes valg af uddannelse, alder, køn, herkomst, uddannelsesniveau, familie-indkomst og forældrenes beskæftigelsesfrekvens, gennemsnit af elevens folkeskolekarakterer samt hvorvidt eleven har gennemført sit grundforløb på den samme skole.
Der tages udgangspunkt i elever, der har været mere end 3 måneder i skolepraktik. Det skyldes, at der kan være forhold som betyder, at det kan være svært for skolerne at undgå kortvarige skolepraktikforløb, herunder f.eks. at mange virksomheder ikke ansætter elever/lærlinge hen over sommeren. Vi har også testet modellen for, hvis varigheden alternativt sættes til mere end 1 dag i skolepraktik, mere end 6 måneder i skolepraktik og mere end 12 måneder i skolepraktik. Disse mål giver overordnet set det samme resultat.
Beregninger og metode er uddybet i dette baggrundsnotat.
Potentiale
Potentialet for færre elever i skolepraktik er estimeret på baggrund af den beregnede estimerede andel af elever i skolepraktik på den enkelte skole, jf. ovenfor. Der er udregnet potentialer for to situationer:
1) Antallet af elever, der ville være i praktik på en virksomhed i stedet for skolepraktik, hvis alle skoler med ringere resultater end det estimerede niveau, nedbragte deres andel af elever i skolepraktik til det estimerede niveau.
2) Antallet af elever, der ville være i praktik på en virksomhed i stedet for skolepraktik, hvis alle skolers resultat var på niveau med de tre bedste skoler indenfor hver uddannelse. Indenfor uddannelserne mediegrafiker, industritekniker, handelsuddannelsen og frisør er potentialet baseret på de to bedste skoler, da der kun indgår 5-6 skoler i modellen.