Overenskomst og arbejdsret

Hvad er den danske model?

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

I Danmark lovgiver vi ikke om, hvad du skal have i løn og pension, hvor mange timer du skal arbejde, og om du får fuld løn, når du går på forældreorlov. Det er derimod fastsat i de overenskomster, som arbejdsgivere og fagforeninger forhandler om med års mellemrum. Det er kort sagt den danske model.

Det er som udgangspunkt meget nemt at forklare, hvad den danske model – også kaldet aftalemodellen – er. Den danske model betyder, at din løn og dine ansættelsesvilkår ikke er fastsat gennem lovgivning, men i stedet gennem kollektive overenskomster.

Det er altså ikke politikerne på Christiansborg, der bestemmer, hvor meget du skal have i løn, om du skal have pension, om du har ret til løn under sygdom eller forældreorlov, eller om du har ret til efteruddannelse.

Din løn og dine øvrige ansættelsesvilkår bliver i stedet bestemt af de kollektive overenskomster, som bliver indgået af arbejdsmarkedets parter – det vil sige af arbejdsgiverforeninger og fagforbund.

Er den danske model unik?

Danmark er stort set det eneste land i verden, hvor løn- og ansættelsesvilkår ikke bliver fastsat gennem lov. I næsten alle andre lande er der fastsat en mindsteløn og en lang række andre ansættelsesvilkår ved lov. Men sådan forholder det sig ikke i Danmark.

I Danmark er der meget bred enighed om, at politikerne ikke skal lovgive om løn- og ansættelsesvilkår. Det er yderst sjældent, at partier i Folketinget bliver fristet til at fremsætte forslag, der blander sig i overenskomsttemaer, uden at det sker på baggrund af en fælles opfordring fra arbejdsmarkedets parter.

Den meget klare arbejdsdeling mellem lovgivning og overenskomster går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor DA og LO - det der nu hedder FH - for første gang indgik en aftale om spillereglerne på arbejdsmarkedet. I denne aftale fra 1899 – kaldet Septemberforliget – anerkendte arbejdsgiverne lønmodtagernes ret til at organisere sig i fagforeningerne og forhandle kollektivt. Og lønmodtagerne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.

Stor tilslutning til aftalemodellen

Mere end 8 ud af 10 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er dækket af en kollektiv overenskomst. I den offentlige sektor er alle dækket af overenskomst, mens det gælder 3 ud af 4 i den private sektor.

Den primære grund til, at færre er dækket af overenskomst i den private sektor, er, at der er tradition for, at akademikere og ledere ikke er omfattet af overenskomst. De forhandler i stedet deres ansættelsesvilkår individuelt.

En overenskomst dækker typisk et eller flere fagområder, som f.eks. fremstilling, butiksarbejde eller bygge- og anlæg, og den gælder for alle medarbejdere, der arbejder inden for fagområdet. Uanset om den enkelte medarbejder er organiseret i en fagforening eller ej.

Andelen af medarbejdere, der er medlem af en fagforening, er meget høj i Danmark. Knap 7 ud af 10 medarbejdere er organiserede, og det tal har været nogenlunde stabilt gennem de sidste 30 år. Til gengæld vælger flere og flere lønmodtagere af melde sig ind i andre (typisk billigere) fagforeninger end de fagforeninger, der er part i overenskomsterne.