Overenskomst og arbejdsret
Aftale, strejke og lockout – det betyder det, når tingene kører fast
10. januar 2020
Artikel
Hvis forhandlingerne om en overenskomst kører fast, har både fagbevægelse og arbejdsgivere forskellige muligheder for at få dem tilbage på sporet. Få overblik over de forskellige værktøjer og overenskomstmæssige kampskridt her.
Forligsinstitutionen: Statens mæglingsinstitution i konflikter på arbejdsmarkedet. Har siden oprettelsen helt tilbage i 1910 forsøgt at finde løsninger på de uenigheder, der kan opstå ved forhandlingsbordet, når overenskomster skal fornyes. Kan udsætte varslede strejker eller lockout med to gange 14 dage og har ret til at fremsætte mæglingsforslag. Læs mere om Forligsinstitutionen her.
Gennembrudsforlig: Udvalgt områder, der skal forhandle færdig, før de resterende forhandlinger kan gå i gang. Der skal opnås to gennembrudsforlig. Et på mindstebetalingsområdet, hvor man selv forhandler løn hvert år. Og et på normallønsområdet, hvor lønnen er fastsat i overenskomsten. Gennembrudsområdet på mindstebetalingsområdet er industrioverenskomsterne mellem Dansk Industri og CO-industri, og på normallønsområdet er det Fællesoverenskomsten mellem Dansk Industri og 3F Transport.
Konflikt: Når lønmodtagerne strejker, eller når arbejdsgiverne lockouter, kaldes det en konflikt. Begge dele sker typisk samtidig.
Konfliktfond: Virksomhedernes opsparede pengekasse, der bruges til at kompensere virksomheder, der er ramt af konflikter.
Konfliktunderstøttelse: De penge, som enten lønmodtagere eller virksomheder modtager under en konflikt.
Lockout: Når arbejdsgiverne udelukker medarbejdere fra at arbejde.
Mindstelønsoverenskomst: På mindstebetalingsoverenskomster indeholder overenskomsterne en mindstelønssats. Den endelige løn forhandles lokalt ude på den enkelte virksomhed. Industriens overenskomst er eksempel på en mindstebetalingsoverenskomst.
Mæglingsforslag: Kaldes også mæglingsskitse. Forligsinstitutionens forsøg på at samle trådene fra begge sider af forhandlingsbordet.
Normallønsoverenskomster: Lønnen fastsættes i overenskomsten, og der er ingen individuel forhandling på virksomheden. Transportområdet er eksempel på en normallønsoverenskomst.
Sammenkædning: Når der stemmes om overenskomstforlængelser stemmer lønmodtagere og arbejdsgivere om alle overenskomster under ét. Det betyder, at alle områder enten får fornyet overenskomterne eller ender i konflikt.
Strejke: Kaldes også arbejdsnedlæggelse. Kan enten være varslet eller overenskomststridig. I det første tilfælde vil lønmodtagerne varsle strejken til at træde i kraft på et bestemt sted eller område med mindst 14 dages varsel. Når en arbejdsnedlæggelse ikke er varslet ordentligt er det en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Strejkekasse: Populær-udtryk for den formue fagbevægelsen har sparet op og kan bruge, hvis der udbryder konflikt. Pengene kan udbetales til de medlemmerne, der ikke får løn under konflikten eller bruges til f.eks. annoncering i medier.
SE OGSÅ FILMEN: Den danske model - arbejder for dig