Overenskomst og arbejdsret
Drop myter, og skab ordnede forhold for udenlandske chauffører
12. december 2019
Debatindlæg
Arbejdsmarkedets parter har lavet et forslag, der skal sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for udenlandske chauffører, der kører godstransport i Danmark. Diskussionen om forslaget må dog ikke komme til at basere sig på myter.
I efteråret 2018 var forargelsen stor, da det blev afsløret, at filippinske chauffører levede under kummerlige forhold i Padborg og kørte til en løn, der lå meget langt fra, hvad der er sædvanligt i Danmark.
Folketinget vedtog derfor 8. november 2018 med opbakning fra samtlige partier en opfordring til regeringen om at arbejde for danske løn- og arbejdsforhold for chauffører. Efterfølgende nedsatte den daværende regering et udvalg, der skulle komme med løsningsforslag.
Nu er der gået et år. Og den løsning, som parterne i regi af udvalget leverede i foråret, er nu her i december omsat til konkrete lovforslag, som Folketinget forhåbentlig vedtager i denne samling.
Grundløs kritik
Parternes forslag har været omdiskuteret i medierne. Det er naturligvis i orden at være kritisk over for det, som arbejdsmarkedets parter i fællesskab anbefaler. Men der er grund til at få fakta på plads, så diskussionen ikke kommer til at basere sig på myter.
Den løsning, parterne har foreslået, er, at udenlandske vognmænd, der kører godstransport i Danmark – dét, der teknisk set kaldes for cabotage og kombinerede transporter – skal betale deres chauffører en timeløn, der svarer til mindstesatsen i de kollektive overenskomster på godstransportområdet.
Det er aktuelt cirka 158 kroner i timen. Satsen er hentet fra overenskomsten mellem Dansk Industri, Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F, som dækker godt 85 procent af danske lønmodtagere, der kører med gods.
Kritikken af forslaget er gået på, at 3F dermed opnår et "monopol" på godstransportområdet. Den kritik er grundløs.
Intet monopol til 3F
Lad mig slå fuldstændig fast, at Dansk Arbejdsgiverforening på ingen måde medvirker til forslag, der giver monopol i nogen form til noget forbund. Der er med det forslag, vi har fremsat, intet monopol til 3F eller andre.
I dag kan man køre godskørsel i Danmark uden at være omfattet af overenskomst og uden at være medlem af en arbejdsgiverforening eller lønmodtagerorganisation.
Nøjagtig det samme vil være tilfældet, hvis det forslag, der nu er fremlagt, vedtages. Der er intet krav om overenskomst eller medlemskab af nogen forening. Det står den enkelte virksomhed og enkelte lønmodtager helt frit, om man vil organisere sig.
Hvorfor pege på 3F's overenskomst?
Hvorfor peger vi så på 3F's overenskomst? Det svar er ganske enkelt. Hvis Danmark som medlem af EU vil stille krav til, hvad udenlandske vognmænd skal betale deres chauffører, når de arbejder i Danmark, kan det gøres på én af to måder.
Enten vedtager Folketinget en mindsteløn ved lov, eller også skal man pege på de overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Og der vil vi altid pege på det sidste.
Det nytter ikke noget at tro, at man kan stille krav til udenlandske vognmænd uden at pege på en overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative parter. Medmindre man er fortaler for en ren lovbaseret mindsteløn uden kobling til overenskomsterne.
Det har jeg svært ved at forestille mig. Derfor håber jeg også, at et bredt flertal vil bakke op om parternes forslag, så vi sikrer et effektivt værn mod, at sager som den i Padborg kan opstå.
Bragt i Altinget 12. december 2019