Løn og ansættelse

Derfor tjener mænd mere end kvinder

• Print
• Del
• Tilmeld nyhedsbrev

Lønforskellen mellem kvinder og mænd på det danske arbejdsmarked afspejler forskelle i arbejdstid og valg af erhverv samt forskellig afvejning af arbejde og familieliv.

Ligeløn er en enkel sag – i hvert fald ud fra lovens bogstav. Ligelønslovens § 1 fastlægger, at arbejdsgivere ”skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.”

Ligeløn i lovens forstand betyder, at en arbejdsgiver betaler mænd og kvinder samme løn, hvis de udfører samme arbejde, eller hvis der er så åbenlyse ligheder mellem deres arbejde, at man ikke med rimelighed kan sige, at de repræsenterer forskellig værdi for arbejdsgiveren.

Ligeløn handler omvendt ikke om lønforskelle på tværs af forskellige virksomheder, faggrupper, brancher og sektorer.

Ligeløn handler om at undgå forskelsbehandling af mænd og kvinder, der udfører samme arbejde. Og ser man på lønstatistikkerne, er der ikke noget, der tyder på forskelsbehandling, når det kommer til løn. I stedet spiller det kønsopdelte arbejdsmarked og ligestilling i bredere forstand en væsentlig rolle i forklaringen af, hvorfor der er forskel på mænd og kvinders lønniveau.

Forskellige mål for lønforskelle

Man kan måle lønforskellen mellem mænd og kvinder på forskellige måder.

• Ser man på det samlede arbejdsmarked, tjener mænd gennemsnitligt 22 pct. mere om året end kvinder. Det er den helt rå forskel, når man blot kigger på mænds og kvinders lønsedler.
• Zoomer man ind og kigger på timeløn, tjener mænd gennemsnitligt 13 pct. mere i timen end kvinder. Springet i forskel fra 22 procent til 13 procent afspejler, at kvinder i højere grad arbejder på nedsat tid.
• Forskellen på 13 pct. er bl.a. resultat af, at der ligger flere mænd i den meget høje ende af lønskalaen. Ser man på medianlønninger – lønnen for ”almindelige” mænd og kvinder – er forskellen i timeløn 6 pct. på tværs af alle jobtyper, brancher og sektorer.
• Når man tager højde for jobtype, branche og sektor samt erfaring m.v. tjener mænd gennemsnitligt 4,6 pct. mere end kvinder. Det svarer til 15 kr. i timen.

Meget af den tilbagevendende diskussion om ligeløn – herunder diskussionen om regulering i form af kønsopdelt lønstatistik samt ligelønscertificering m.v. – handler om forskellen på de 4,6 procent.

Lønforskel mellem mænd og kvinder

Forskellige arbejdsmønstre

Forskellen på 4,6 pct. kaldes nogle gange ”uforklaret”. Det henviser til, at den ikke er forklaret ved de data, der indgår i analysen. Det betyder dog ikke, at man laver en direkte sammenligning af mænd og kvinder, der udfører samme arbejde.

Ud over forskellen i løn er der en række andre forskelle mellem kvinder og mænd – også når man korrigerer for forskelle i jobtype, branche, sektor, erfaring m.v. Nærmere end at se på lønnen isoleret, kan man se lønforskellen som én blandt flere faktorer, der siger noget om mænd og kvinders arbejde.

• Mænd arbejder 3,3 procent flere timer om året end kvinder. Det svarer til fire dages fuldtidsarbejde. Det påvirker naturligvis kvinders årsløn, men det siger også noget om mænd og kvinders forskellige prioriteringer på arbejdsmarkedet. Forskellen afspejler, at kvinder i højere grad arbejder på nedsat tid og har mere fravær i form af eksempelvis orlov.
• Omkring halvdelen af de 3,3 procent er et resultat af, at kvinder har 25 procent mere fravær med løn end sammenlignelige mænd. Det skyldes øget fravær ved orlov samt både egen og barns sygdom.
• Mænd har 21 procent mere overarbejde end sammenlignelige kvinder i løbet af et år. Det svarer til 4 timer eller ca. en halv dag på fuld tid om året.
• Genebetalinger – altså tillæg for f.eks. nattevagter – er 20 procent højere for mænd. Mænd arbejder med andre ord oftere på skæve tidspunkter end sammenlignelige kvinder.

Uforklarede forskelle mellem mænd og kvinder

Tallene viser, at kvinder ligger lidt lavere end mænd, når det gælder arbejdsrelaterede faktorer, og lidt højere, når det gælder betalt fravær. Også når der korrigeres for forskelle i jobtype, branche, erfaring m.v.

Mænd yder altså typisk en lidt større arbejdsindsats end sammenlignelige kvinder. Det er sandsynligt, at de derfor også kan opnå en lidt højere løn. Det er både tilfældet i den periode, hvor arbejdet udføres, men også senere i livet, fordi mænd på den måde hurtigere opbygger mere arbejdserfaring.

Få sager om ligeløn

Forskelsbehandling er i strid med ligelønsloven. En indikator på, om loven overholdes, er antallet af sager i det retlige system. DA har foretaget en optælling, som viser, at der siden 2009 har været 11 sager om ligeløn i den forstand, at en person mener at blive underbetalt pga. køn. Ud af de 11 sager er der givet to medhold, begge i 2009. Hertil kommer formodentlig et antal sager, som er forligt, inden de er nået til retten.

De to medhold siden 2009 – altså over et årti – skal holdes op imod, at der på det danske arbejdsmarked er godt 2,7 mio. lønmodtagere. Samtidig er der de senere år gjort flere tiltag for at skabe gennemsigtighed omkring mænd og kvinders løn samt gøre det nemmere at anlægge en ligelønssag.

• Siden 2006 har virksomhederne udarbejdet kønsopdelt lønstatistik, som viser forskellen i gennemsnitsløn for mænd og kvinder i samme jobtype. Loven betyder, at virksomheder med mere end 35 ansatte skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik for jobtyper med mindst 10 mænd og 10 kvinder. I 2017 omfattede loven 810.000 lønmodtagere på det private område. Det svarer til knap halvdelen af alle private lønmodtagere.
• I 2010 blev der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private område indført ligelønsnævn. Nævnene er hurtigt arbejdende instanser i det fagretlige system, der gør det nemmere at anlægge sag.

Ingen af de to tiltag har påvirket antallet af ligelønssager.

Der er ikke rejst en ligelønssag med baggrund i kønsopdelt lønstatistik, og DA har ikke kendskab til forligte sager med basis i statistikkerne.

Der er ikke truffet afgørelser i ligelønsnævnene. DA har kendskab til én sag, som har været rejst, men ikke afgjort i nævnene. Den pågældende sag handlede om, hvorvidt de formelle krav til kønsopdelt lønstatistik var opfyldt og var altså ikke udløst af, at nogen følte sig forskelsbehandlet.