Løn og ansættelse
Platformsøkonomi er godt for det danske arbejdsmarked
1. oktober 2018
Artikel
En digital platform, hvor du kan få kontakt til én der kan hjælpe dig med rengøringen, en app hvor du kan leje privatpersoners lejlighed i ferien eller muligheden for at få kontakt til én, der skal fra a til b i weekenden. Det er alt sammen eksempler på platformsøkonomi, og det er alt sammen til gavn for Danmark.
Platformsøkonomi er én af flere samlebetegnelser for virksomheder, der – som oftest mod et gebyr – stiller en digital platform til rådighed, som kan formidle midlertidige ydelser mellem udbydere og aftagere.
Den platformsøkonomiske forretningsmodel giver mulighed for fleksibilitet hos den enkelte udbyder. Dette hvad enten de ønsker at supplere deres almindelige indtægt eller arbejde meget i perioder for at holde fri i andre.
Personer, der udbyder tjenester via de digitale platforme, opfylder derfor som udgangspunkt ikke de almindelige kriterier for at være lønmodtagere. Typisk gælder det f.eks., at:
- De er ikke underlagt instruktion.
- De bestemmer selv, hvor og hvornår de ønsker at arbejde.
De arbejder som selvstændige og tilrettelægger selv deres arbejde. Debatten om platformsøkonomiske forretningsmodeller efterlader ofte det indtryk, at de selvstændige, der udbyder ydelser via digitale platforme, slet ingen rettigheder har. Det har de.
Hvorfor er man bekymret?
Når man i en række europæiske lande er bekymret over konsekvenserne af beskæftigelse via platformsøkonomiske virksomheder, skyldes det primært, at disse lande sammenlignet med Danmark har nogle ufleksible arbejdsmarkedsmodeller, og at social sikring er bundet op på et ansættelsesforhold.
I Danmark er der et betydeligt sikkerhedsnet. Dette gælder, hvad enten man er lønmodtager eller selvstændig. De danske regler åbner nemlig for, at selvstændige kan tilmelde sig ordninger for sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og ATP. Der er også sket en justering i dagpengereglerne, der tager højde for eventuelle gråzoner. Med et skattefinansieret socialt sikringssystem er der ikke grund til at bekymre sig om social beskyttelse af de personer, der vælger at udføre arbejdsopgaver via en digital platform.
Hvem arbejder på denne måde?
Langt de fleste, som yder tjenester via de digitale platforme, gør det i et begrænset omfang og som supplement til deres almindelige indtægt. Der er derfor heller ikke noget, der tyder på et boom i personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, men derimod en lettere adgang til at skabe indtægter for almindelige danskere.
Det mener vi:
I DA hilser vi derfor platformsøkonomiske forretningsmodeller velkommen. Vi er optaget af, at virksomhederne, der arbejder med disse platforme, har gode muligheder for at etablere sig og vokse i Danmark.