Løn og ansættelse
Dagpengesatsen er 5-7 kr. højere end mindstelønnens timebetaling
5. december 2014
DA Analyse
For ledige, der får den maksimale dagpengesats, er det umiddelbart en underskudsforretning at tage et job til den overenskomstfastsatte mindsteløn på industriens område eller på butiksområdet. Tabet for den ledige bliver 5 eller 7 kr. i timen, afhængigt af området. Det skyldes beskatningen, idet beskæftigede betaler arbejdsmarkedsbidrag, hvilket dagpengemodtagere ikke gør. Selv om beskæftigede til gengæld får beskæftigelsesfradrag og et ekstra tillæg, kan det ikke modsvare beskatningen fra arbejdsmarkedsbidraget
Umiddelbart er timesatsen nogenlunde den samme for hhv. en dagpengemodtager og en beskæftiget på industriens eller butiksområdets overenskomstfastsatte mindsteløn. En fuldtidsforsikret person på den maksimale dagpengesats får således, hvad der svarer til 110,14 kr. i timen, mens industriens mindsteløn er 110,20 kr. i timen, og butiksområdet har hvad der svarer til en mindsteløn på 108,96 kr. i timen, når man omregner fra den overenskomstfastsatte månedsløn.
Men skattereglerne gør imidlertid, at forskellen i realiteten er større. Personer i arbejde betaler arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af lønnen – det gør dagpengemodtagere ikke. Omvendt har beskæftigede et beskæftigelsesfradrag, der betyder, at kommuneskat, og sundhedsbidrag bliver lavere end for dagpengemodtageren. Beskæftigede har desuden også et tillæg til lønnen på 1,3 procent fra Fritvalgskontoen. Men beskæftigelsesfradraget og Fritvalgskontoen kan ikke matche skatteudgiften fra arbejdsmarkedsfradraget.
Dagpengemodtagere får mere i timen end mindstelønnen
Samlet set er der derfor et økonomisk tab forbundet med at komme i job fra dagpenge, hvis det er til et job i industrien eller butiksområdet på den overenskomstfastsatte mindsteløn.
Tab på 5-7 kr. pr. time i arbejde
Lægger man værdien af arbejdsmarkedsbidraget og værdien af beskæftigelsesbidraget oven i dagpengesatsen, bliver timesatsen for en dagpengemodtager knap 117 kr. Lægger man tilsvarende værdien af fritvalgskontoen oven i industriens mindstesats bliver timesatsen 111,6. Altså får en dagpengemodtager 5,3 kr. mere i timen som ledig end som ansat i industrien til mindsteløn. Ligeledes får en dagpengemodtager 6,6 kr. mere i timen som ledig, end som ansat til butiksområdets overenskomstfastsatte mindsteløn.
Det svarer til knap 860 kr. om måneden for en person, der tager job på industriens område og knap 1.060 kr. om måneden for en person, der bliver butiksekspedient.
Beregningen er uden pension. Beregningen ser derfor alene på, hvad der står på lønsedlen, når lønnen går ind hver måned.
Med i beregningen mangler desuden også evt. udgifter til transport til arbejde for den beskæftigede.
Forudsætninger for beregningerne
Der er taget udgangspunkt i forskellen i satserne for et job til mindstelønnen i forhold til den maksimale dagpengesats. Personer, der i dag arbejder til mindstelønnen, men som mister deres job vil ikke kunne få den maksimale dagpengesats, men 90 pct. af den hidtige løn.
Ved beregningen af skatteværdien af beskæftigelsesfradraget – som er 7,65 pct. i 2014 - er der regnet med en skattesats for den beskæftigede på 30,60 som er summen af sundhedsbidraget på 5 pct. og den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 25,62 pct. og dermed bliver skatteværdien af fradraget 2,5 pct.
I beregningerne er der ikke taget hensyn til, at personer i beskæftigelse på DA-området også vil modtage et pensionsbidrag. Pensionsbidraget fra arbejdsgiver er typisk 8 pct. på industriens område. Den beskæftigede betaler selv 4 procent ind til pension. Pensionen reducerer altså forbrugsmuligheden her og nu, men giver én mulighed for mere forbrug som pensionist.
Der er ikke taget hensyn til, at der er andre omkostninger ved at være i beskæftigelse fremfor i ledighed. Det gælder bl.a. udgifter til transport, som skønsmæssigt kan opgøres til 900 kr. om måneden for beskæftigede, jf. Finansministeriet (2014), Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.119(Alm. del) af 8. januar2014.